Haandbog I Skovbrug

KULTUR. 357 Efterbedring nytter det i Regelen ikke at anvende Ahorn; man maa hellere bruge Avnbøg, Birk eller Hvidgran, hvor man ikke ved en omhyggelig Kulturpleje kan faa den oprindelige Plantning til at trives. Ahorn efterstræbes stærkt af Hjortevildt, den forvinder ikke Skaden saa godt som Asken, og hvor der fremkommer Saar, an- gribes de jævnlig af Kræftsvampen Nectria cinnabarina; dog optræder den næppe saa ødelæggende som dens Slægtning N. dilissima (der ogsaa kan angribe Ahorn) paa Bøg og Ask; Myxosporium dévastons kan dræbe Toppen paa de unge Planter*). Undertiden gør Jord- rotten og de to Arter Cossus Skade paa unge Træer. Det gaar imidlertid med Ahorn som med 13øg: Midaldrende Bevoksningel ei ikke stærkt udsatte for Farer; det er de unge Kulturer, der volder Vanskeligheder ved Træartens Dyrkning. En selvstændig Omdrift for Ahorn vil der sjældent være Tale om ; sædvanlig maa de forekommende Smaaholme benyttes samtidig med den omgivende Bevoksning. Allerede i 50 Aars Alder, under- tiden langt tidligere, indeholder Stammen Gavntræ, og da Ahorns Levealder er høj, kan man paa den anden Side udskyde Benyttelsen meget længe, naar Træerne blot er lavstammede og bredkronede, saa at de taaler at stilles frit. Udhugningen maa ligesom i Askebevoksninger begynde tid- ligt, da de unge Træer vokser meget hurtigt; men Ahorn taaler endnu i Mellemaldrene megen Skygge, dens Spredningsevne er betydelig større end Askens, og den bliver ikke let piskeformet; indtil 50 Aars Alder vil man vistnok kunne bevare omtrent samme Forhold mellem Højde og Stamtal som i Bøgeskoven, og først efter delte Tidspunkt vil man lysne stærkere. Behandlingen minder altsaa en Del om, hvad vi kender fra Avnbøg. Ved Hugsten søger man især at be- gunstige de hurtigtvoksende Træer; der er ikke megen Grund til at stræbe efter en ligelig Fordeling over Arealet, men Tveger, som ikke kan naa at blive meget tykke, bør fjernes, og det samme gældei om særlig bredkronede Træer; Grenekapning bør aldrig anvendes, med mindre Grenen alt er tør, da det er af Vigtighed, at der ikke dannes Barksaar. I øvrigt renser Ahorn sig godt, næsten som Bøg. En særlig Jordbundspleje vil sjældent være fornøden i < c snaaa Holme af Ahorn, men hvor der findes større Bevoksningel bør man søge at faa Jorden dækket enten som ovenfor omtalt a Opvækst eller som i Avnbøgebevoksningerne af et lavt Bundkrat Ahorn kan godt stævnes; den kan derfor være en værdifu ( Bestanddel af Lavskoven og af Undervækst under Højskov at Eg og Ask, hvor dens rige Løvfald har en gavnlig Indflydelse paa Jord- bunden, og hvor den selv som Rodskud kan yde værdifuldt smaat Gavntræ. Dens Anvendelse i Mellemskov er omtalt S. 350, og vi har allerede antydet, at man burde forsøge at dyrke den i Pluk- hugst eller Holmehugst. Hvor Forholdene er gunstige, fortjener den at anvendes som Allee træ, men ofte vil vore Veje være saa stærkt udsatte for tørrende Blæst, at i hvert Fald Æretræet ikke vil udvikle sig smukt. I Lystskove og Parker bør begge Arter dyrkes en Del. Løvets Form er meget smuk, og medens Grene- *) E, Rostrup i Tidsskrift for Skovvæsen 1896 B, Side 121, 123.