Haandbog I Skovbrug

KULTUR. 363 Afgravningen, som man dog ikke maa overdrive, vil otte om- fatte anselige Anlæg af store, brede Grøfter, hvis Sider maa være saa lodrette som muligt; den fugtige Tørv skrider da ikke ud, medens en Skraaning under Vejrligets Paavirkning vil udtørres og fryse, saa at Tørven smuldrer og glider ud i Vandløbet. Undertiden bør man ikke blot afvande, men ogsaa vande Ælle- moserne, hvor man har Ret til at opstemme V andet, og Iia 01 (lette ikke kommer fra mager, sur Tørv. C. H. Schrøder har paa Frederiksgave opnaaet smukke Resultater ved at vande Ælleskoven*). Bevarelse af Overstandere er ofte unødvendig og maa i hvert Fald indskrænkes til nogle faa høj stammede, kione- føttige Træer samt til en lægivende Rand langs Skovbrynet. Ælleplanter frembringes omtrent som Askeplanter, men Frøet og dets Behandling afviger en Del fra det tidligere omtalte. Schäffer fremhæver, at det ikke bør indsamles tør Midten af November, naar Koglerne begynder at aabne sig lidt, da disse ellers let vil mugne. Hau anbefaler at saa det paa Sne eller blandet med lidt Muldjord og at undlade at dække det; i øvrigt svarer lians Fremgangsmaade** ***)) omtrent til den nedenfor beskrevne, del i mange Aar med Held liar været anvendt paa Holsteinborg. Med et Bi ædt, hvis Bredde er 3 Tmr., og hvis Længde er 6 Tmr. kortere end Bedets Bredde, danner man paa tværs af dette flade Riller, idet man træder paa Brædtet, saa det synker 3/4 Tm. ned i den fint revne smuldrede Jord. Rillerne, hvis Bund ikke maa have kendeligt Fald, vandes, indtil Jorden er mættet; dernæst saar man Frøet og dækker dét let med Kulturjord, der stadig holdes fugtig ved Van- ding, indtil Planterne begynder at komme op, paa hvilket 1 idspunkt man atter drysser lidt Kulturjord over Bedet; Skyggeris anvendes kun mod stærk Sol. Denne Fremgangsmaade stemmer temmelig nøje med, hvad der ofte foregaar i Naturen, hvor Frøet aflejres paa vandmættet Jord og dernæst (lækkes af et tyndt Lag Dynd eller Sand, som stadig holdes fugtigt. Burckhardt fremhæver, at hrø, der er opsamlet paa Vand, og som kendes paa, at det er mindre glinsende, lugtende, ru og klæbrigt end det, der indvindes ved at plukke Koglerne eller ryste Træet, let mugner, hvis man ikke saar det straks. 1 Pund indeholder 440 000 Frø, hvis Spireevne, der sædvanlig kun holder sig 1 Aar, svinger stærkt og sjældent er over 25 pCt. ; en Del Frø kommer først op efter at have ligget et Aar i Jorden. Da Ællen tidligt og .hyppigt bærer Frø, og dette er billigt, har den lave Spireevne ikke stor Betydning, naar man blot anvender godt Frø af sidste Høst og undersøger Godheden ved at overskæl e et betydeligt Antal. , . Hvidællens Frø, der modnes noget tidligere end Rødællens- •), *) Tidsskrift for Skovvæsen 1889 B, Side 20. **) Anviisning til Skovdyrkningen, 1799, S. 74, 138. ***) Det angives almindeligt, men stemmer ikke med Iagttagelser i Landbo- højskolens Have (Tidsskrift for Skovvæsen 1890 B, Side 81).