Haandbog I Skovbrug

379 kultur. i Modsætning til Vortebirk overstaar Angrebet saa tidligt, at den kan danne Sommerskud. Raavildtet fejer en Del paa Birk og bider if. Helms Hvidbirken, men sjældent Vortebirken. Olden- borrelarver og forskellige Snudebiller (Rhijnchites Betulæ, Hylo- bius Abietis) angriber de unge Birke, men den Skade, de anretter, er dog sikkert langt mindre end den, der skyldes Svampene. Omdriften i Smaabevoksninger af Birk maa rette sig eflei den omgivende Bevoksning. Paa større, samlede Flader, hvor Valget er mere frit,-vil man kunne holde Vortebirken i 50—70 aarig Omdrift, medens Hvidbirken, hvis den ikke trives særdeles godt, bør benyttes i 50 Aars Alder. Birkens Poresvamp (Pohj- porus betulinus), undertiden ogsaa den nærstaaende P. radiatus, gør en Del Skade i midaldrende svagt udhuggede Bevoksninger, især af Hvidbirk, hvilket dog sjældent tvinger os til at frem- skynde Benyttelsen; men ofte vil det vistnok selv i sunde Be- voksninger være fordelagtigt at sætte Omdriften meget lavt, f. Eks. til 30 Aar, idet man bevarer enkelte sunde og vellormede Iiæei soin Overstandere og dernæst under denne Skærm al i’ntstaa- ende Birke frembringer en ny Bevoksning, der i 10-20 Aar kan nyde godt af den lette Skygge Ira Overstanderne, hvis Indhold af Gavntræ samtidig forøges stærkt. Udhugningen i Birkehøjskov maa begynde tidligt, ofte alle- rede før det 20 de Aar, men Faren ved at vente er dog ikke saa stor som i flere andre Tilfælde, thi Spredningsevnen er som foran nævnt anselig, i hvert Fald hos den hurtigt voksende Vortebirk. Udhugningen gentages med korte Mellemrum og føres temmelig stærkt, men Birken kan dog bedre end Egen forvinde Virkningerne af at have staaet for tæt, medens den ikke har nogen stor Evne til at drage Fordel al en egenllig Lysstilling i Mellemaldrene, og hvor man overhovedet vil ind- lade sig paa at holde Birk i høje Omdrifter, afvikles Stamtallet nogenlunde jævnt, saa at den blivende Vedmasse stadig stiger. Alle Træer, der er angrebne af Poresvamp og al Baikbillei (Scolijtus Ratzeburgii), maa borttages, da de ellers hurtigt gaar til Grunde og frønner. Tørre Grene fjernes fra de bedste Gavn- træstammer, men kun hvor Træet har taget Skade bør man afskære grønne Grene, thi Birkens Evne til Overvoksmng er temmelig ringe (S. 106, Fig, 35; S. 116, Fig. 50). Betydningen af at udmærke Hovedtræer er næppe undersøgt ; underste Etage kan, saa vidt vi ved, ikke bevares. Omstaaende Tabel, der gælder for 1 Id. Land, viser Tilvækst- gangen i Birkebevoksninger i Tisvilde Hegn og Brødemose Skov. Jordbunden er overvejende magert Sand med ret gode Fugtigheds-