Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
405
lige Indflydelse. I Hederne anvendes undertiden større Afde-
linger, 50 Tdr. Land, hvilket dog næppe er gavnligt.
Sin største fremtidige Udbredelse bør Rødgranen have
paa de Arealer, der hverken umiddelbart forud har baaret
denne Træart eller ligger i Nærheden af ældre syge Granbevoks-
ninger. Den bliver ikke blot det vigtigste Træ i Hedekulturen,
men fortjener ogsaa at plantes paa en Del af de Agermarker,
der indtages til Skov, idet den hurtigt kan give et godt Udbytte,
hvorefter den kan afløses af Eg, Bøg eller andre Arter, hvis
ældre Aldersklasser alt er frembragte ved det første Anlæg paa
andre Dele af Arealet. Den kan altsaa anvendes sammen med
Eg (Fig. 92—94, S. 281—282) ved Arrondering af ældre Skove.
I øvrigt bør vi fortrinsvis henlægge Rødgrankulturerne til Haaid-
bundsarealer i Landets nordlige Dele, hvor der er tor koldt til,
Eg, Bøg og Ask kan vokse frodigt; i de sydlige, varme Lands-
dele bør man derimod som oftest, især hvor Nedbøren ei lille,
foretrække Løvtræer og nøjes med af Hensyn til Handelen med
Smaaeffekter af Gran at have enkelte Bevoksninger, der holdes
i lav Omdrift (30-40 Aar). Hvor der umiddelbart forud har
vokset Rødgran, vil man kun med megen Varsomhed atter an-
vende samme Træart, men i mange Tilfælde kan det ganske
vist være svært at finde en anden, der i længere Tid giver et
tilsvarende Udbytte; vi søger da at rense Jorden ved midlertidig
Dyrkning af andre Planter (S. 400). Hvor den gamle Bevoks-
ning var sund, kan vi selvfølgelig atter plante Gran.
Rødgranens Kultur lader sig i Modsætning til Egens gen-
nemføre med stor Regelmæssighed, da man altid let vil kunne
faa Frø og Planter. Kun Oldenborrerne kan i nogle Egne af
Landet fremkalde Afbrydelser i Kulturarbejdet. Omtrent hvert
tredje Aar er Frøa ar, og Træerne bærer spiredygtigt Frø, sæd-
vanlig i stor Mængde, fra 40 Aars Alder ; om end frisk Frø har
den største Spireevne, saa kan dog ogsaa det overgemte 2—3
Aar gamle Frø være meget brugbart, og man vil sædvanlig
kunne købe gode Varer, der som oftest frembringes i sællige
Frøvindingsanstalter (se Kapitlet Biprodukter), med en Spirings-
procent af 70 eller derover, for 50 Øre à 1 Krone pr. Pund, hxoii
findes c. 66000 Frø. Paa dette Omraade er Kulturens Forbe-
redelse altsaa meget simpel. Det samme gælder om Hugsten,
hvor der findes en ældre Bevoksning; otte vil man anvende
Renhugst, men hvor man bevarer en Skærm, bør den udeluk-
kende bestaa af slanke, kronefattige Træer, som overholdes
langs Veje eller i Bælter, særlig ved sydlige og vestlige Udkanter.
1 Kratskov, hvor man dog oftest bør plante andre Træaitei