ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 405 lige Indflydelse. I Hederne anvendes undertiden større Afde- linger, 50 Tdr. Land, hvilket dog næppe er gavnligt. Sin største fremtidige Udbredelse bør Rødgranen have paa de Arealer, der hverken umiddelbart forud har baaret denne Træart eller ligger i Nærheden af ældre syge Granbevoks- ninger. Den bliver ikke blot det vigtigste Træ i Hedekulturen, men fortjener ogsaa at plantes paa en Del af de Agermarker, der indtages til Skov, idet den hurtigt kan give et godt Udbytte, hvorefter den kan afløses af Eg, Bøg eller andre Arter, hvis ældre Aldersklasser alt er frembragte ved det første Anlæg paa andre Dele af Arealet. Den kan altsaa anvendes sammen med Eg (Fig. 92—94, S. 281—282) ved Arrondering af ældre Skove. I øvrigt bør vi fortrinsvis henlægge Rødgrankulturerne til Haaid- bundsarealer i Landets nordlige Dele, hvor der er tor koldt til, Eg, Bøg og Ask kan vokse frodigt; i de sydlige, varme Lands- dele bør man derimod som oftest, især hvor Nedbøren ei lille, foretrække Løvtræer og nøjes med af Hensyn til Handelen med Smaaeffekter af Gran at have enkelte Bevoksninger, der holdes i lav Omdrift (30-40 Aar). Hvor der umiddelbart forud har vokset Rødgran, vil man kun med megen Varsomhed atter an- vende samme Træart, men i mange Tilfælde kan det ganske vist være svært at finde en anden, der i længere Tid giver et tilsvarende Udbytte; vi søger da at rense Jorden ved midlertidig Dyrkning af andre Planter (S. 400). Hvor den gamle Bevoks- ning var sund, kan vi selvfølgelig atter plante Gran. Rødgranens Kultur lader sig i Modsætning til Egens gen- nemføre med stor Regelmæssighed, da man altid let vil kunne faa Frø og Planter. Kun Oldenborrerne kan i nogle Egne af Landet fremkalde Afbrydelser i Kulturarbejdet. Omtrent hvert tredje Aar er Frøa ar, og Træerne bærer spiredygtigt Frø, sæd- vanlig i stor Mængde, fra 40 Aars Alder ; om end frisk Frø har den største Spireevne, saa kan dog ogsaa det overgemte 2—3 Aar gamle Frø være meget brugbart, og man vil sædvanlig kunne købe gode Varer, der som oftest frembringes i sællige Frøvindingsanstalter (se Kapitlet Biprodukter), med en Spirings- procent af 70 eller derover, for 50 Øre à 1 Krone pr. Pund, hxoii findes c. 66000 Frø. Paa dette Omraade er Kulturens Forbe- redelse altsaa meget simpel. Det samme gælder om Hugsten, hvor der findes en ældre Bevoksning; otte vil man anvende Renhugst, men hvor man bevarer en Skærm, bør den udeluk- kende bestaa af slanke, kronefattige Træer, som overholdes langs Veje eller i Bælter, særlig ved sydlige og vestlige Udkanter. 1 Kratskov, hvor man dog oftest bør plante andre Træaitei