KULTURENS FORBEREDELSE.
409
Viser Virkningen af Undergrundspløjning paa gammel alholdig
Agermark, medens Fig. 131 giver en Forestilling om Reolplovens
Arbejde i egentlig Hedejord. Undertiden kan den raa fuldstæn-
dig rene Undergrund være aldeles gold og »død«, ude af Stand
til at bære Plantevækst, hvilket ses af en Række interessante
Forsøg, sotn F. Bang har udført i Varde Plantage.
Den grundigste Behandling af morklædt Hede opnaar man
ved følgende Fremgangsmaade, der vel kan ændres noget efter
lokale Forhold, men dog anvendes almindeligt i en stor Mængde
Hedeplantager, saavel Statens som de af Hedeselskabet bestyrede -) :
Fig. 130. Sandet Agermark i god Gødningskraft (gammel Kvægfold), for Ib
Aar siden behandlet med Undergrundsplov (egentlig en Reolplov uden Muld-
fjæl) og tilplantet med Rodgran. Man ser foroven muldet Sand, derunder -
Tmr, Blysand paa 21/2—3 Tmr. sort Al med lidt Rødjord, og nederst Rødsand
I venstre Side af Furen, hvor Plovens Pig vistnok har gaaet, er den sorte Al
’«It brudt, medens Skæret har rodet op til højre og har løftet Lagene lidt,
Trærødderne lober i Overfladen, undtagen hvor Alen er brudt. I Sandmulden,
der er mørkest foroven og dækket af Grannaale, findes Regnorme, læt . or
Lille Hjøllund (Glusted Plantage). Maalestok 1 :12.
Først afsvider man Lyngen*) **), idet man brænder medVinden,
og dernæst skrælpløjer man Arealet enten med en almindelig
*) Om Hedekultur se E. Dalgas: Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, Aarhus
1890—91. Hedeselskabets Aarsheretniuger og Tidsskrift. Beretninger om
Landbohøjskolens Skovbrugsekskursioner 1897 og 1899 (autogr.). Den
efterfølgende Fremstilling er til Dels bygget paa Meddelelser fra de Herrer
Skovridere C. Dalgas, V. Fabricius og Heilmann samt Forstassistent H.
Mundt og Forstkandidat H. Biilmann.
**) Hj. Jensen har paavist, at Svidningen kun opvarmer Lyngskjolden til