Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULTURENS FORBEREDELSE.
411
det følgende Foraar udføres Plantningen. Lyngmor faar altsaa
en lignende men endnu mere grundig Behandling end den, c ei
bliver Bøgemoren til Del (S. 161-163), og da Arealet er træ-
blottet, kan vi tillige bryde Allaget, skønt det ligger langt dybere
her end i Bøgeskoven.
Allerede før 1830 har S. A. Fjelstrup reolpløjet alholciig
Hedejord, og Ch. Lütken har 1865 henledet Opmærksomheden
paa 'den belgiske Alplov*), men den moderne Reolpløjning
stammer dog fra Hannover og er indført omtrent samtidig c.
1870, i Statens og Hedeselskabets Plantager**). Den ældste
Reolplov er den hannoveranske Form, der atter er hentet ira de
vestlige Nordamerikas Landbrug. Efterhaanden blev en om
formet noget (Fig. 132), og nu anvender man to Former begge
med temmelig stejl Muldfjæl, af hvilke Fig. 133 (S. 412) a iser
den der bruges i Palsgaard Statsskove ved de al V. Fabricius
udførte omfattende og fortrinlige Kulturer.
Fig. 132. Hannoveransk Reolplov. Efter E. Dalgas. Maalestok c. 1 • 40.
Reolplovens Aas og Stjerte er af Eg; Muldfjælen støttes af o
Jærnstænger, af hvilke den ene udgaar fra Beslaget paa Stjei le ,
medens den anden, der er meget svær, udgaar fra Aasen, tøD
Muldfjælens Overkant og er forbundet med denne ved den < c s e
Ende Staalpiggen, der ses foran ved Skæret kan fornyes idet en
er fastgjort med to Møttrikker paa »Slidestykket« ; den c *
ses paa Tegningen. Denne Fornyelse maa ofte foregaa hve < l«
eller 4 de Dag hvis Alen er haard og Jorden stenet, men Ploven
kan paa den anden Side opbryde Sten af Størrelse en
hoved, ja endnu større uden at tage Skade. fræl^ct 41 Xü
Krog,’der sidder under Aasen fastgjort bagtil ned en Bøjle, foil
med en Stang der alter holdes fast af en bred Gaffel. Ved Hjælp
oi i r tf fi-vttp« sidelængs paa en Ramme, der sidder
af en Skrue kan Gaffelen flyttes siaeiængb pa
Paa Aasen, og Trækket kan saaledes reguleres i vandi et_ Retning.
Furens Bredde er 14—16 Tmr.
dog medregnet den c. 6 Tmr. dybe Fure, som
; Dybden er 18 til 20 Tmr., heri
Skrælleploven i For-
*) Beretning om (den første) Landmandsforsamling,
for Landøkonomi 1865, S. 398.
**) Bang og Jenssen-Tusch : Ahlgjennembrydninger
for Landøkonomi 1870). E. Dalgas: Den dybe
Hedeselskabets Beretninger for 1870 og 1871.
1845, S. 149. Tidsskrift
i Hannover (Tidsskrift
Reolpløjning, 1872; jfr.