ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
KULTURENS FORBEREDELSE. 411 det følgende Foraar udføres Plantningen. Lyngmor faar altsaa en lignende men endnu mere grundig Behandling end den, c ei bliver Bøgemoren til Del (S. 161-163), og da Arealet er træ- blottet, kan vi tillige bryde Allaget, skønt det ligger langt dybere her end i Bøgeskoven. Allerede før 1830 har S. A. Fjelstrup reolpløjet alholciig Hedejord, og Ch. Lütken har 1865 henledet Opmærksomheden paa 'den belgiske Alplov*), men den moderne Reolpløjning stammer dog fra Hannover og er indført omtrent samtidig c. 1870, i Statens og Hedeselskabets Plantager**). Den ældste Reolplov er den hannoveranske Form, der atter er hentet ira de vestlige Nordamerikas Landbrug. Efterhaanden blev en om formet noget (Fig. 132), og nu anvender man to Former begge med temmelig stejl Muldfjæl, af hvilke Fig. 133 (S. 412) a iser den der bruges i Palsgaard Statsskove ved de al V. Fabricius udførte omfattende og fortrinlige Kulturer. Fig. 132. Hannoveransk Reolplov. Efter E. Dalgas. Maalestok c. 1 • 40. Reolplovens Aas og Stjerte er af Eg; Muldfjælen støttes af o Jærnstænger, af hvilke den ene udgaar fra Beslaget paa Stjei le , medens den anden, der er meget svær, udgaar fra Aasen, tøD Muldfjælens Overkant og er forbundet med denne ved den < c s e Ende Staalpiggen, der ses foran ved Skæret kan fornyes idet en er fastgjort med to Møttrikker paa »Slidestykket« ; den c * ses paa Tegningen. Denne Fornyelse maa ofte foregaa hve < l« eller 4 de Dag hvis Alen er haard og Jorden stenet, men Ploven kan paa den anden Side opbryde Sten af Størrelse en hoved, ja endnu større uden at tage Skade. fræl^ct 41 Xü Krog,’der sidder under Aasen fastgjort bagtil ned en Bøjle, foil med en Stang der alter holdes fast af en bred Gaffel. Ved Hjælp oi i r tf fi-vttp« sidelængs paa en Ramme, der sidder af en Skrue kan Gaffelen flyttes siaeiængb pa Paa Aasen, og Trækket kan saaledes reguleres i vandi et_ Retning. Furens Bredde er 14—16 Tmr. dog medregnet den c. 6 Tmr. dybe Fure, som ; Dybden er 18 til 20 Tmr., heri Skrælleploven i For- *) Beretning om (den første) Landmandsforsamling, for Landøkonomi 1865, S. 398. **) Bang og Jenssen-Tusch : Ahlgjennembrydninger for Landøkonomi 1870). E. Dalgas: Den dybe Hedeselskabets Beretninger for 1870 og 1871. 1845, S. 149. Tidsskrift i Hannover (Tidsskrift Reolpløjning, 1872; jfr.