Haandbog I Skovbrug

 418 rødgran. eller Nordvest og Sydvest. Sædvanlig lægger man i Vindsiderne af hver Afdeling paa 10—30 Tdr. Land et 50—100 Fod bredt Læbælte. Ofte anvendes en ligelig Blanding af Bjæigfyr og Hvidgran, undertiden ogsaa i en Del af Læbæltet Poppel og ^o- I Fremtiden vil disse Bælter sikkert ogsaa gavne den ældre Be- voksning, og Egene vil tillige om 50—80 Aar kunne beskytte den følgende Kultur. Derimod vil Læbæltet vokse loi langsom til at kunne yde noget kendeligt Læ for den føiste Kultui, siv om det anlægges nogle Aar før denne, og man kan ikke stole paa, at Bjærgfyr eller Hvidgran vil holde sig, indtil Rødgran- bevoksningen skal forynges. Det synes os noget tvivlsomt, om de almindelig anvendte Læbælter, der undertiden endog lægges helt rundt om Afdelingen med 10—20 Fods Bredde mod Syc og Øst, gør Gavn i Forhold til den anselige Del, 10—15 pCt., af Arealet, som de indtager. I mange Tilfælde vil man vist naa et bedre Resultat \e efter Heilmanns Anvisning at plante Læstriber al Bjæigfyi efter Undergrundsplov, en Række | eller § Planter med 4 Fos indbyrdes Afstand, for hver 40-50 Fods Mellemrum, straks efter Skrælpløjningen ; disse Striber vil da i Tiden yde en Del Læ for den c. 5 Aar yngre Grankultur. Allerede en jævnaldrende Blanding med hurtigtvoksende Træer kan virke kendeligt: hvoi Skovfyrren vil gro, har man med Lordel sat en Række a ( enne Træart ind for hver 2—4 Rækker Gran, undertiden ved al saa Fyrrefrøet paa den Bulk, der ligger mellem Granfurerne, saa- ledes at der i Tiden er fuld Granbevoksning, seh om jnen hugges bort; ogsaa en Tilplantning al de fiemtidige ejspoi med 1 à 2 Rækker Fyr vil kunne gøre Nytte. Til Læ ior den ældre Granskov kan man da som tidligere antydet lægge> Be-- voksninger af Løvtræ, efter Omstændighederne Eg (S. 280, Birk (S. 373), Graapoppel og Bævreasp (S. 387) og i Skovegne maaske endog Bøg (S. 146). I de gode Heder vil man rimelig- vis ogsaa kunne frembringe smukke varige Læbevoksninger at plante Bjærgfyr og 20—30 Aar senere undeikultheie en med Ædelgran. , Løvtræbevoksningerne vil tillige virke som æin mo Svampe og Insekter og i alt Fald til Dels som Bi an( imei, hvortil ellers bliver udlagt 50—60 Fod brede Stribei, dei < e ei Plantagen i Stykker paa højst 250 Tdr. Land, helst aflange i gurer hvis længste Sider følger den herskende Vindretning. Disse Linier maa holdes ubevoksede, hvilket medføiei en an selig aarlig Udgift til Pløjning (i Regelen 10 15 Ki. pi- 1( ■ Land), selv om de bedre Dele af Arealet dyrkes som Tjeneste