ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 sa 432 RØDGRAN. Kun hvor Forholdene er særdeles ugunstige, vil man lade en Forkultur berede Vejen for Granplantningen, saaledes hvor der er særlig stærk Blæst og Tørre eller stor Fare for Natte- frost. Som Træart vil man i Regelen vælge Bjærgfyr eller Skovfyr. En stor Del af de gamle Hedeplantagers smukke rene Granbe- voksninger er frembragte under Skovfyr. Saaledes stod der endnu c. 1835 Fyrreskov, som gav smaa Spær, paa et stort Stykke øst for Stendalgaard. Ogsaa flere andre Steder var (1er samtidig Fyrreskov af lignende Størrelse. Med Rette hævder P. E. Müller, at Bjærg- fyrren i Hedeselskabets ældre Blandingskulturer faktisk har virket som en Forkultur, idet Granerne har staaet i Stampe, indtil Bjærg- fyrren har naaet at dække hele Arealet og fortrænge Lyngen*). Under mere gunstige Forhold vil man foretrække de oven- for omtalte Læstriber eller jævnaldrende Blandinger i Forkul- turernes Sted. For Udbyttets Skyld er der ingen Grund til at blande Rødgranen med andre Træarter, og den taaler over- hovedet ikke godt at være Hovedtræ i en jævn Blanding, der skal bevares i længere Tid. Hist og her kan dog Indplantning af Lærk under gunstige Forhold hjælpe os til at dyrke denne værdifulde Træart; paa magre Jorder, hvis Godhed i nogle Egne af Landet skifter fra Plet til Plet, kan det være nødvendigt at plante nøjsommere Træarter, saasom Skovfyr, Hvidgran og Bjærgfyr paa de magreste og tørreste Dele af Arealet; i fugtige Lavninger, og hvor der er Fare for Nattefrost, bør man lige- ledes anvende de to sidstnævnte Træarter. Mere indviklet er Spørgsmaalet, hvor man skal blande for at hjælpe Grankulturen eller for at værne den ældre Bevoksning mod at ødelægges af Insekter, Svampe eller Storm. Indblanding som Kulturpleje behøves paa de nogen- lunde gode Skovjorder kun, hvor Stedet er stærkt udsat for Blæst. Paa magre Sandjorder vil man, selv om Jorden ikke er lyngklædt, spore en gavnlig Virkning af at blande Kulturen med Skovfyr (jfr. S. 418) der ikke blot giver Læ og en mild Side- skygge, men ogsaa forbedrer Jorden. I den morklædte Hede viser Blanding med Bjærgfyr en mærkelig til Dels uforklaret Virkning paa Granerne, idet den gør Jorden »levende« og bort- tager de skadelige Virkninger af den Lyng, der atter fremkom- mer nogle Aar efter, at Plantningen er udført. Tillige gør Bjærgfyrren sikkert nogen Gavn ved at give Læ, Skygge og Værn mod Nattefrost, men Hovedsagen er dog den ovennævnte *) Meddelelser fra Forstraad F. Bang. P. E. Müller i Ekskursionsberetning af 1897 (anført S. 409 Anm.).