Haandbog I Skovbrug

UDHUGNING. 439 og maa dernæst gentages med fuldt saa korte Mellemrum som ' ’ ‘ Fa- staa Ud- i Bøgeskoven. Granens Spredningsevne er jo kun ringe, og ren ved at lade Træerne blive saa slanke, at de ikke kan mod Vinden, er større end for nogen anden Træart. Ved hugningen tilstræber man en jævn Fordeling af de 1 ræer, der skal overholdes til Omdriftens Slutning, samtidig med at man bortfjerner alle Tveger, krogede og toptørre eller stærkt knastede Træer, saavel som dem (1er er knækkede al Storm ellei Sne- tryk. Hertil kommer ved de første Udhugninger en Del Stam- mer, der er dræbte ved Naboernes Tryk, medens Bevoksningen senere ofte indeholder syge eller døde Træer, angrebne af Rod- fordærveren eller af Insektlarver (Barkbillerne Hylesinus micans og H. poligraphus samt Tomicus typographic, T. chalcographie og T. lineatus, Træbukken Tetropium luridum og Træhvepsene Sirex); Svampene Chrysonuyxa Abietis, Hypoderma macrosporum og Lophodermium Abietis optræder paa Naalene, den sidste især hvor Luften er fugtig; Stammen beskadiges undertiden af Kræft- svampene Peziza calycina og Nectria Cucurbitala, undertiden og- saa af Vikleren Tortrix pactolana, medens Bladlusen Chermes Abietis kan beskadige mange Skud. Jævnlig er der et Samar- bejde mellem Svampe og Insekter, saa at den ene baner Vejen for den anden. Uhyre Ødelæggelser, der ofte fører til Renhugst af hele Bevoksninger, kan fremkaldes af Nonnen (Bombyx mo- nacha), der dog hidtil har været en sjælden Gæst her i Landet; <iet virkomste Middel mod dens Angreb er Limringe1). Ofte vil den overvejende Del af Udhugningstræerne være syge eller udgaaede, og det gælder da i høj Grad om at fremskynde Hug- sten, for’ at ikke Veddet skal forringes yderligere og Svampe eller Insekter brede sig stærkere (jfr. S. 400). Hvor der findes Kronvildt og Daavildt, vil en Del Stammer være beskadigede ved Fejning, men langt værre er det, at disse to Hjortearter,, især Kronvildtet, skræller de midaldrende Rødgranel. Som bekendt skræller Kronvildtet ikke overalt og gjorde det i ældre Tid mindre end nu. Grunden er vistnok især den ensii ge Dyrkning af Skyggetræerne Bøg og Gran, dei h.n &P1 v Skove langt fattigere end Fortidens paa Næring for Vildtet. Muhgvis vil man kunne formindske Skrælningen ved at gennemføre den ud- videde Dyrkning af Lystræerne, der til et rationelt Nutidsskovbrug, især Vildtstanden til den Mængde, som Vildtbanen, og kun fodrer den, naar da ogsaa me<l virkelig værdifulde Stoflei. *) Om Nonnen se foruden .1. E. V. Boas: Forstzoologi, 1896-98, samme Forf. i Tidsskrift for Skovvæsen 1899 B. efter vor Anskuelse hører med naar man samtidig begrænser virkelig kan linde Næring paa det er strengt nødvendigt, men Tørre Grene bør ikke af-