Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTNING.
467
meget sikker; de unge Planter staar olte i Stampe, og Kul linen
maa da renses omhyggeligt, hvis (len nogenlunde skal gaa fii
for Nattefrost*). Forsøgsvis burde man, hvor Planteskolejorden
er tilstrækkelig leret, anvende Blokplantning (S. 199); Burck-
hardt omtaler, at man har opnaaet smukke Resultater ved at
plante Blokke af naturlig Opvækst, medens det paa vanskelige
Steder kan blive nødvendigt at gribe til store, gentagne Gange
ompriklede Planter (2|2 2).
Under alle Omstændigheder lægger Ædelgranens Kultur ved
Plantning altsaa Beslag paa et anseligt Areal i Planteskolen.
Denne bør saa vidt muligt ved en ældre omgivende Bevoksning
være beskyttet mod Nattefrost; hvis en saadan ikke haves, maa
der som i Bøgeplanteskolen (S. 189) anlægges Skyggesti iber, og
Paa udsatte Steder med stærk Blæst maa der frembringes Læ
(jfr. S. 421). En mild, ikke for leret Jordbund, fri for al Sur-
hed, og et højtliggende, frostfrit Terrain er passende. Rigelig
Tilførsel af Kompost betaler sig vistnok godt. Da Plantetians-
porten bliver temmelig dyr, maa Arealet ligge nær ved Kultur-
fladen, og af Hensyn til Vildtet maa det næsten altid indhegnes;
mod Harer anvender man som i Bøgeplanteskolen forneden fin-
masket Traadvæv, af hvis Bredde det nederste Kvarter graves
i Jorden eller lægges ud paa denne, hvor det kroges fast. Mod
Oldenborrer kan man for en Del anvende de samme Midlei
som i Rødgranplanteskolen. Rodlus (Pemphigus Poschingeri) og
forskellige Svampe kan ødelægge Planterne.
Man bredsaar Frøet om Efteraaret, dækker det med 1/i—Va111’-
findelt Kompostjord og behandler i øvrigt Bedet som omtalt ved
Rødgran; kun anvender man langt større Mængder Frø; et Pun
l>aa 10 Kvadratalen er sædvanlig en passende Udsæd, men hvor
Maalet er at faa § eller g Planter til Udplantning, bør man saa tyn-
dere. Allerede Schäffer**) anbefaler at udbløde Frøet som S. 4b.>
omtalt. Hvis der skal frembringes Planteblokke, maa man saa i K'110’’-
Naar Jorden er rig paa Næring, bliver Planterne næsten altid kraf-
tige: korte, brede, med en samlet Rod, de staar mindre tæt end
Rødgranplanter, og ved Udpriklingen behøver man ikke at sortere
stærkt. 1 Pund Frø giver c. 2000 brugbare Prikleplanter, der sættes
Paa 6 X 6 Tmr. eller, hvis de skal prikles endnu engang, paa 3 X 6
Tnnr. Maskinprikling anvendes sjældent. I Priklebedet udvikler
Hanterne sig ofte uregelmæssigt, især hvis de udsættes for det fulde
Dagslys- en enkelt Sidegren kan vokse særlig stærkt, og lopskuddets
Vækst standser ofte- det kan da være rigtigt at afklippe slige Side-
skud, medens Planten staar i Bedet, men undertiden bør man fjerne
den vantrevne Top, hvorved man hjælper en af Sidegrenene til at
*) Jfr. A. Steen i Forsttidende December 1896.
**) Afhandling om Skoves Opelskning, 1811, S. 1(59.
30*