Haandbog I Skovbrug

HUMUSFORMER OG ALDANNELSER. 39 til Overgrunden, vil der dog her kunne danne sig en Slags Overgrund af anden Grad, idet Planter og Dyr bidrager til at smuldre og omsætte det øverste Humuslag, medens Resten an- tager Karakter af mere eller mindre udpræget Tørv. Over- grunden bliver da tørveagtig Muld eller muldet Tørv, og dersom Jordens Fugtighedsgrad stiger, saa at Bearbejdning og Omsæt- ning fortrinsvis skyldes Vanddyr, faar vi dyndet Tørv eller tørveagtigt Dynd. Derimod maa det egentlige Dynd, der især forekommer paa leret Søbund, betragtes som en Mulddannelse under Vand; det indeholder sjældent over 20 pCt. organisk Stof, bliver graat ved Tørring og kan ved at tørlægges straks bringes til at bære rige Afgrøder. Dyndet er dannet under Luftens Adgang, og P. Feilberg har gjort opmærksom paa, at Vinden i saa Henseende har stor Betydning: der dannes Dynd i det mere bevægede, Tørv i det stillestaaende Vand. Plante- væksten paa de tørveagtige og de dyndede Arealer paavirkes i saa høj Grad af Fugtighedsforholdene, at den næppe egner sig til at give os Oplysning om Mulddannelsens Natur -). Medens Aldannelserne er rige paa mineralske Næringsstoffer, men fattige paa Kvælstofforbindelser, er det modsatte ofte Tilfældet med Tørven, og i Regelen vil denne ved Bearbejdning, forbunden med Tilførsel af mineralsk Jord, kunne omdannes saaledes i fysisk og kemisk Henseende, at den bliver et godt Voksested, efter Omstændighederne for Skovtræer eller for andre Plantei. Derimod maa man være meget varsom med ved Tørlæg- ning eller Bearbejdning at fremme Omsætningen af den Morskjold, der dækker vore sandede Syltenge; Resultatet vil ofte kun blive, at man faar en muldfattig, mager Sandflade, medens Engen, overladt til sig selv, efterhaanden vil gro op og blive mere skikket til at bære Skov eller værdifulde Græsarter. Mellem de to Modsætninger: Muld og Mor forekommer der talrige Overgangsformer, ikke blot begyndende Mordannelser og gamle Morlag der er i Færd med at opløses, men ogsaa Insekt- muld hvis Oprindelse ikke skyldes Regnorme, og Mor uden noget sammenbindende Rodfilt. Ligeledes træffer man jævnlig Kombinationer af forskellige Mordannelser, 1. Eks. et yngre og løsere Lag Granmor over et ældre Lag Bøgemqr. Omstaaende kemiske Analyser, udførte af C. F. A. Tuxen i Tilslutning til P. E. Müllers Undersøgelser, viser Mængden af Humus samt af den i fortyndet Saltsyre opløselige Mængde Fosfor- syre, Jærntveilte, Kalk og Kali i 100 Vægtdele lufttør, stenfri Jord *) Jfr. Eug. Warming: Plantesamfund, 1895, S. 61, 139—143.