Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
534
OPSKOVNING OG SORTERING.
De Træer, der skal borttages, mærker man sædvanlig med Økse
eller Ridsejærn. Mærkerne maa sættes nøjagtigt paa samme Side
af Træerne i hele Afdelingen, saaledes at de altid vender mod dens
korteste Sidelinie; hvis man bruger Ridsejærn, maa Stregen være
bred og sættes lidt paa skraa, hvorved den bliver mere synlig, end
om den var lodret. I Storskov, hvor Træerne staar vidt fra hver-
andre, og Barken er ru, arbejder man mest bekvemt med Øksen,
hvis Mærker tilmed er synlige i stor Afstand, medens Ridsejærnet
passer bedst i Ungskoven, hvor det eT vanskeligere at komme til at
hugge med Økse, og hvor der er Fare for, at Arbejderne kan efter-
gøre Mærket, naar de fejlagtigt har begyndt at hugge et Træ eller
har fældet det ene Træ over i det andet, som ikke var udvist. I
Stedet for Økse bruger man undertiden en Tengsel, med hvilken
man arbejder meget let, men som ikke kan medføres i en Lomme
eller Taske. Fig. 15b viser et godt Ridsejærn, der sætter en bred
Streg, som er tydelig paa lang Afstand; Pareerpladen beskytter
Haanden mod at
Fig. 154. Ridse-
jærn med Haand-
tag af Tjørn og
Pareerplade af
Jærn. Æggens Gab
l1/., Tm.
Vægt 0.6 Pund.
Maalestok 1 : 7.
blive skrabet. Ofte kan man fremme Udvisnings-
arbejdet væsentligt ved at lade en Medhjælper
mærke den største Del af Træerne, paa hvilke
man da kun behøver at pege. At stemple de ud-
viste Træer paa Stamme eller Rodudløb er med
vore Retstilstande i Regelen overflødigt.
Undertiden viser man Faldretningen ved et
særligt Mærke, f. Eks. hvor Træet staar i Opvækst,
ved Vandløb, Sø, Mose el. Ign. eller ved Udhegn,
Jærnbaiielinier, Veje og Bygninger; i andre Til-
fælde maa Retningen angives, fordi Stamme eller
Grene indeholder kostbare Gavntræsortimenter, der
ønskes skaanede ved Fældningen. Ogsaa Paabud
om Grenekapning, Frahug og Tophugning kan gives
ved særlige Mærker, der bør være forskellige, alt
efter som Hensigten med Arbejdet er at svække
og lemlæste Træet eller at forbedre dets Form;
dog bør man vogte sig for at anvende meget sam-
mensatte Mærkesystemer. Hvor iler kun skal overholdes faa Træer,
som i Mellemskovens yngre Klasser og i en Fyrrebesaaningshugst,
nøjes man med at mærke disse Træer, men da med et uskadeligt
og meget tydeligt Mærke; tynde Halnibaand, (1er sidder saa højt, at
Vildtet ikke kan naa dem, kan undertiden anvendes. Ved Ren-
hugster i Lavskov og Naaleskov mærker man kun Randtræerne.
Ofte mimererer man de udviste Træer af Hensyn til Salg
paa Roden eller for at kunne fordele dem imellem Arbejder-
holdene. Af lignende Grunde takserer man ofte de udviste
Træer mere eller mindre fuldstændigt, og hvis de skal sælges
paa Roden, udfører man tillige en Vurdering: I hvert Fald bør
man danne sig et Skøn om, hvor mange Dagværk der vil med-
gaa til Udførelsen af den Opskovning og Sortering, som følger
efter Udvisningen, saaledes at man kan vide, hvor længe en vis
Arbejderstyrke rimeligvis vil være sysselsat paa samme Plet, og
hvornaar man skal skaffe den et nyt Virkefelt.