ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
534 OPSKOVNING OG SORTERING. De Træer, der skal borttages, mærker man sædvanlig med Økse eller Ridsejærn. Mærkerne maa sættes nøjagtigt paa samme Side af Træerne i hele Afdelingen, saaledes at de altid vender mod dens korteste Sidelinie; hvis man bruger Ridsejærn, maa Stregen være bred og sættes lidt paa skraa, hvorved den bliver mere synlig, end om den var lodret. I Storskov, hvor Træerne staar vidt fra hver- andre, og Barken er ru, arbejder man mest bekvemt med Øksen, hvis Mærker tilmed er synlige i stor Afstand, medens Ridsejærnet passer bedst i Ungskoven, hvor det eT vanskeligere at komme til at hugge med Økse, og hvor der er Fare for, at Arbejderne kan efter- gøre Mærket, naar de fejlagtigt har begyndt at hugge et Træ eller har fældet det ene Træ over i det andet, som ikke var udvist. I Stedet for Økse bruger man undertiden en Tengsel, med hvilken man arbejder meget let, men som ikke kan medføres i en Lomme eller Taske. Fig. 15b viser et godt Ridsejærn, der sætter en bred Streg, som er tydelig paa lang Afstand; Pareerpladen beskytter Haanden mod at Fig. 154. Ridse- jærn med Haand- tag af Tjørn og Pareerplade af Jærn. Æggens Gab l1/., Tm. Vægt 0.6 Pund. Maalestok 1 : 7. blive skrabet. Ofte kan man fremme Udvisnings- arbejdet væsentligt ved at lade en Medhjælper mærke den største Del af Træerne, paa hvilke man da kun behøver at pege. At stemple de ud- viste Træer paa Stamme eller Rodudløb er med vore Retstilstande i Regelen overflødigt. Undertiden viser man Faldretningen ved et særligt Mærke, f. Eks. hvor Træet staar i Opvækst, ved Vandløb, Sø, Mose el. Ign. eller ved Udhegn, Jærnbaiielinier, Veje og Bygninger; i andre Til- fælde maa Retningen angives, fordi Stamme eller Grene indeholder kostbare Gavntræsortimenter, der ønskes skaanede ved Fældningen. Ogsaa Paabud om Grenekapning, Frahug og Tophugning kan gives ved særlige Mærker, der bør være forskellige, alt efter som Hensigten med Arbejdet er at svække og lemlæste Træet eller at forbedre dets Form; dog bør man vogte sig for at anvende meget sam- mensatte Mærkesystemer. Hvor iler kun skal overholdes faa Træer, som i Mellemskovens yngre Klasser og i en Fyrrebesaaningshugst, nøjes man med at mærke disse Træer, men da med et uskadeligt og meget tydeligt Mærke; tynde Halnibaand, (1er sidder saa højt, at Vildtet ikke kan naa dem, kan undertiden anvendes. Ved Ren- hugster i Lavskov og Naaleskov mærker man kun Randtræerne. Ofte mimererer man de udviste Træer af Hensyn til Salg paa Roden eller for at kunne fordele dem imellem Arbejder- holdene. Af lignende Grunde takserer man ofte de udviste Træer mere eller mindre fuldstændigt, og hvis de skal sælges paa Roden, udfører man tillige en Vurdering: I hvert Fald bør man danne sig et Skøn om, hvor mange Dagværk der vil med- gaa til Udførelsen af den Opskovning og Sortering, som følger efter Udvisningen, saaledes at man kan vide, hvor længe en vis Arbejderstyrke rimeligvis vil være sysselsat paa samme Plet, og hvornaar man skal skaffe den et nyt Virkefelt.