Haandbog I Skovbrug

550 OPSKOVNING OG SORTERING. Form paa det enkelte Distrikt, f. Eks. 12 X 22/8 X 2x/2 = 80 Kbf., hvorved man, gaaende ud fra at Tætheden er nogenlunde kon- stant, tilsigter at faa Effekter med samme Indhold af Vedmasse. Andre Steder mener man, at denne sidste Fordring fuldt saa godt sker Fyldest, naar Arbejderne paa Skøn giver Bunken et passende Indhold uden at være bundne til bestemte ydre Di- mensioner; i hvert Fald opnaar man, at Træet ikke bliver kortet af paa urette Sted, fordi det skal passe ind i en Bunke af bestemt Længde, og man sparer det Arbejde, man ellers maatte anvende paa at give Bunkerne en regelmæssig Form. Atter andre Skovdistrikter har gjort den Erfaring, at det er over- kommeligt at opmaale hver enkelt Stykke Klodstræ til Kubikfod. Stænger af Naaletræ, undertiden ogsaa af Æl, Hassel og flere Løvtræer, aflægges i Bunker, som indeholder et bestemt Antal Stykker, f. Eks. 100, 50, 25, 10, sædvanlig med alle Rod- ender samme Vej. Bunkens Indhold af Vedmasse bliver enten sat paa Skøn, idet man takserer den ind i Klasser, f. Eks. 20, 15, 10 Kbf., eller man regner med et vist Indhold pr. Stk. af vedkommende Effekt, saaledes at Tallet er fastsat een Gang for alle, eller saaledes at man (i Statsskovene) udmaaler en Model- stamme i hver Bunke. Endelig bliver en stor Mængde Effekter af Gavntræ af- lagte enkeltvis uden Sammenbringning, Stabling eller Sam- menlægning. Svingninger i Sortimenternes Vedmasse*) skyldes, naar deres ydre Rumfang er givet, som foran nævnt mange Forhold. Sortimentets Tæthed maales ved Forholdel mellem dets Vedmasse og dets ydre Rummaal, en Størrelse der, udtrykt som Procent, ogsaa ofte kaldes Fastmasseprocenten. Tætheden stiger med Veddelens Tykkelse, og aftager naar Veddel kløves ud; alt andet lige har storkløvet Brænde en større Tæthed end det stærkt udkløvede eller det enkløvede, Fagot større end Knippel og ukløvet Fagot større end kløvet; i Kvasbunkerne er Tætheden mindre, naar Fagotten er taget fra, end naar denne følger med Kvaset, bl. a. fordi de svære Stykker trykker Kvi- stene sammen; i Stangbunker af Naaletræ er Tætheden vistnok størst, hvor man blander tykke og tynde Stykker, fordi disse fylder Mellemrummene ud mellem hine. Jo stærkere man søn- derdeler Kvaset, desto tættere falder det sammen i Bunken. Tætheden staar i omvendt Forhold til Veddelenes Længde, *) Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark, 1888, S. 109—110. Jfr. A. Oppermann: Forelæsninger over Træmaalings- og Tilvækstlære, 1900 (autogr.), S. 49—52; om Tæthedens Tiltagen i Løbet af det 19 de Aarhundrede se Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 106.