Haandbog I Skovbrug

OJ lo OPSKOVNING OG SORTERING. Næsten al Skovning og Sortering betales efter Akkord, og det udførte Arbejde bliver ofte efterset grundigt, naar man se- nere optæller, mimererer, vurderer og sælger Effekterne, paa hvilke Tidspunkter Arbejdets Godhed ogsaa for en Del kan kontroleres og bedømmes, ligesom i hvert Fald nogle af de Fejl, der maatte være begaaede, kan rettes. Disse Forhold har medført, at man ofte næsten ikke fører Tilsyn med Arbejdet under Udførelsen, og heraf følger atter, at Arbejderne langtfra yder saa stort og saa godt et Dagværk, som det de kunde lære at frembringe, medens de begaar en Mængde Fejl, som volder Skovbruget store Tab, fordi man kun til Dels kan paavise dem og endnu mindre kan raade Bod paa dem, naar de er begaaede. Jo større Fordringer vi stiller til Arbejderne, desto mere er vi nødsagede og forpligtede til at vejlede og kontrolere dem gen- nem et stadigt Tilsyn paa Skovningspladsen, hvor vi snart maa lægge Hovedvægten paa at forebygge Fejlgreb, som de vil be- gaa, snart fortrinsvis maa give Raad og træffe Afgørelser i tvivl- somme Tilfælde; ad disse Veje vil vi med det gode naa videre end ved senere i stor Udstrækning at paatale de begaaede Fejl og forlange det daarlige Arbejde gjort om. Man maa fordele de udviste Træer saa upartisk som muligt mellem Holdene, f. Eks. ved Lodtrækning, og man maa paase, at Arbejderne fælder alle de udviste Træer og ikke andre; ved Udhugning i Ungskov hænder det kun alt for ofte, at en Del 1 ræer bliver glemte, og i midaldrende Bevoksninger er Arbejderne undertiden tilbøjelige til at tage det Træ, i hvilket et af de udviste har hængt sig under Fældningen. Ved at vælge Faldretningen med Omhu kan man i Regelen undgaa, at Træ- erne hænger sig, og ligeledes at de skraber Bark eller knækker Grene af deres Naboer; selv i tæt Opvækst kan man borttage Overstandere uden at gøre kendelig Skade, naar Fældningen udiøres forsigtigt, og denne skader gennemgaaende Ungskoven mindre end den paafølgende Oparbejdning, Udslæbning og Ud- kørsel, i hvis Sted man saa vidt muligt burde anvende Udbæring. I Almindelighed lader man Træet falde til den Side, hvor det har sin største Kroneudvikling, hvor det staar mest frit, og hvor det hælder hen, men der maa ogsaa tages noget Hensyn til Vind- retningen, og det kan saaledes blive nødvendigt at lade nogle Træer staa, indtil Vinden vender sig. Ved Hjælp af Kiler og ved at lade Iræ staa i den ene eller den anden Side af Hugget kan man drive eller trække Stammen noget bort fra dens naturlige Faldretning. Man maa vogte sig for at lade Træerne falde over hverandre, bl. a. fordi det gør Opskovningen vanskelig og let kan bevirke, at den øverste Stamme knækker i Faldet; paa stejle Hælder maa man fælde