Haandbog I Skovbrug

554 OPSKOVNING OG SORTERING. let forekommer i Gran o. fl. bløde Træsorter, giver Varen et lidet tiltalende Udseende; Stormsaven yder her smukkere Ar- bejde end den almindelige Skovsav, men skærer lettere skævt. Afkortning med Økse, som var almindelig i ældre Tid, bør kun anvendes paa tynde Stykker, som Æggen gennemskærer ved et eneste Hug, og paa saadanne Steder af det tykkere Træ, hvor man ikke kan komme til at anvende Sav. Store Grene afkorter man ofte lettest, medens de sidder paa Stammen. Favneveddet afkorter man paa de sædvanlige fastsatte Læng- der, saaledes at man husker at tage Overniaal, Savsnittets Bredde og Tab ved skæve Snit med i Betragtning. Hvor der skal udlages Favnetræ paa særlige Længder, f. Eks. 28, 30 eller 36 Tnir., afkorter man kun de brugbare Dele af Stammen paa dette Maal, men tager Alens-Triller, hvor Knaster eller andre Fejl i Veddet gør det uanvendeligt til andet end Brænde. Hvis kun den ene Del af en lang I rille kan anvendes li] Gavntræ, maa man ofte lægge den anden Del sammen med 24 Tnirs. Brænde uden at laa Overmaalet paa Længden betalt. Hvorledes man skal afkorte Kævler og andet Gavntræ, kommer i høj Grad an paa, hvad det skal bruges til, og Reg- lerne kan derfor kun til Dels være fælles for alle eller flere 1 ræarter. Ofte vejleder man Arbejderne alt for lidet paa dette vigtige Omraade, og en Mængde Træ bliver aarlig skaaret til Skamme, fordi Tilsynspersonalet eller Distriktsbestyreren ikke overkommer at forestaa Afmærkningen. Dette hænger sammen med Salgsforholdene i ældre Tiders Skovbrug: Ved Bøgen, vort Hovedtræ, var Brænde det vigtigste Sortiment, og selv Gavn- træet blev overvejende sorteret efter Tykkelsen, medens Stam- mens Porm og Længde kun spillede en underordnet Rolle; (iranen gav heller ikke Skovbrugeren megen Anledning til at sysselsætte sig med Afkortning, da Stammerne sædvanlig er rette og blev allagte i fuld Længde, saafremt de var sunde, medens rødmuldede Rodender blev renskaarne Alen for Alen. Kævlen eller Klodsen maa helst være et helt Antal Fod plus et rimeligt Overniaal. Det er en Fejl at afkorte paa alt for rigeligt Maal, da man derved enten giver for stor Tilgift eller tvinger Køberen til at betale og transportere Ved, der for ham højst har Værdi som Brændsel. Jo kortere Træstykkerne er, desto lettere kan man i Regelen transportere Varen med Jærnbane eller med Skib, men paa Vogn og Slæde kan man lettere løre de middellange end de meget korte og de meget lange Stykker. Gavntræ, der skal opbevares længe, inden det oparbejdes yderligere, bør ikke afkortes stærkere end strengt