ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
556 OPSKOVNING OG SORTERING. vedkommende Effekt, hvis det er en Favn eller derunder, og disse Pæle stives af paa forskellige Maader. Helst maa man efter at have stødt Huller med en Jærnstang ramme dem saa dybt i Jorden, at de kan staa uden yderligere Støtte, men dette er ikke muligt, naar Jorden er meget stiv eller stenet, meget blød eller vaad, eller naar den er frossen i stor Dybde. Man støtter da Pælen med en Skraastiver, der sættes ind i et Hak paa Ydersiden, eller med en Tyve hvis Grene dog ikke maa være saa lange, at de gaar ind i Favnen og frembringer Huller i denne; undertiden lægger man ogsaa tvegede Ris med Rod- enden udad og Toppen ind i Favnen omkring Pælen, men det giver en noget gyngende Favn. Naar flere Favne opstilles fort- løbende paa Rad, bør man i Regelen sætte Pæle for hver 6 Fods Afstand, men deres Tykkelse maa da selvfølgelig ikke regnes med i Favnens Længde, der altid maales som den vandrette Afstand mellem Pælenes Indersider. Hvor Træet sættes op paa fuld Højde, 6—Fod, stiller man jævnlig Hoved eller Laas op for Enderne af Rækken, idet Stykkerne lægges skiftevis paa krys og tværs, men herved bliver Favnens Tæthed formindsket noget, og det maa foretrækkes at lægge galvaniseret Hegnstraad om Rælene ind i Favnen. Ved saadanne Bunker, som kun i Nærheden af den ene Ende holder et bestemt Maal, nøjes man sædvanlig med 2 Pæle, men ved de mere regelmæssigt formede Kvasbunker eller Klodsbunker sætter man 4, undertiden endog 6 Pæle. Ved Kævler og andet stort Træ samt ved saadanne Klodsbunker og Kvasbunker, der lægges uden bestemte ydre Dimensioner, sætter man blot en enkelt Numerpæl; men for at lorebygge Misligheder bør man altid mimerere et passende Sted paa selve Effektet, foruden paa en af Pælene. Som oftest anvender man hertil 2—3 Tinr. tykke Stavrer, men nogle Steder foretrækker man ved Skovning af stort Løvtræ skarpkantede Pæle, udflakte af skært Favneved. Undertiden ødsler man vist- nok en Del med Støtte- og Numerpæle, der ofte efterlades i Skoven og tilfalder Opsynspersonalet som Emolument; helst bør Pælene dog tilfalde Køberen, thi deres Indhold er ikke helt ubetydeligt, idet f. Eks. 4 Pæle med en Længde af 5 Fod og en Tykkelse af 3 Imr. indeholder omtrent 1 Kbf. Vedmasse. Værre end at ødsle med Pæle er det dog at udelade dem ved Effektets ene Side, idet man sætter eller lægger det op ad et Træ; en saadan Favn kan let indeholde 1—2 Kbf. for lidt, fordi Træets Rodudløb optager Pladsen, og Træets Bark bliver let beskadiget. Medens Arbejderens Fortjeneste bliver desto større, jo min- die Effektets Tæthed er, vil Køberen sætte Pris paa den tætte