Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
556
OPSKOVNING OG SORTERING.
vedkommende Effekt, hvis det er en Favn eller derunder, og
disse Pæle stives af paa forskellige Maader. Helst maa man
efter at have stødt Huller med en Jærnstang ramme dem saa
dybt i Jorden, at de kan staa uden yderligere Støtte, men dette
er ikke muligt, naar Jorden er meget stiv eller stenet, meget
blød eller vaad, eller naar den er frossen i stor Dybde. Man
støtter da Pælen med en Skraastiver, der sættes ind i et Hak
paa Ydersiden, eller med en Tyve hvis Grene dog ikke maa
være saa lange, at de gaar ind i Favnen og frembringer Huller
i denne; undertiden lægger man ogsaa tvegede Ris med Rod-
enden udad og Toppen ind i Favnen omkring Pælen, men det
giver en noget gyngende Favn. Naar flere Favne opstilles fort-
løbende paa Rad, bør man i Regelen sætte Pæle for hver 6 Fods
Afstand, men deres Tykkelse maa da selvfølgelig ikke regnes
med i Favnens Længde, der altid maales som den vandrette
Afstand mellem Pælenes Indersider. Hvor Træet sættes op paa
fuld Højde, 6—Fod, stiller man jævnlig Hoved eller Laas
op for Enderne af Rækken, idet Stykkerne lægges skiftevis paa
krys og tværs, men herved bliver Favnens Tæthed formindsket
noget, og det maa foretrækkes at lægge galvaniseret Hegnstraad
om Rælene ind i Favnen. Ved saadanne Bunker, som kun i
Nærheden af den ene Ende holder et bestemt Maal, nøjes man
sædvanlig med 2 Pæle, men ved de mere regelmæssigt formede
Kvasbunker eller Klodsbunker sætter man 4, undertiden endog
6 Pæle. Ved Kævler og andet stort Træ samt ved saadanne
Klodsbunker og Kvasbunker, der lægges uden bestemte ydre
Dimensioner, sætter man blot en enkelt Numerpæl; men for
at lorebygge Misligheder bør man altid mimerere et passende
Sted paa selve Effektet, foruden paa en af Pælene. Som oftest
anvender man hertil 2—3 Tinr. tykke Stavrer, men nogle Steder
foretrækker man ved Skovning af stort Løvtræ skarpkantede
Pæle, udflakte af skært Favneved. Undertiden ødsler man vist-
nok en Del med Støtte- og Numerpæle, der ofte efterlades i
Skoven og tilfalder Opsynspersonalet som Emolument; helst
bør Pælene dog tilfalde Køberen, thi deres Indhold er ikke helt
ubetydeligt, idet f. Eks. 4 Pæle med en Længde af 5 Fod og en
Tykkelse af 3 Imr. indeholder omtrent 1 Kbf. Vedmasse. Værre
end at ødsle med Pæle er det dog at udelade dem ved Effektets
ene Side, idet man sætter eller lægger det op ad et Træ; en
saadan Favn kan let indeholde 1—2 Kbf. for lidt, fordi Træets
Rodudløb optager Pladsen, og Træets Bark bliver let beskadiget.
Medens Arbejderens Fortjeneste bliver desto større, jo min-
die Effektets Tæthed er, vil Køberen sætte Pris paa den tætte