Haandbog I Skovbrug

560 OPSKOVNING OG SORTERING. træ. Denne sidste Varegruppe bør, hvor Brændepriserne er lave, ikke blot omfatte skært og knastefrit middelstort Træ, f. Eks. til Staver, men ogsaa alt stort Træ, naar det blot er sundt og nogenlunde rent; selv om Stammens Indre er hul eller frønnet, kan den ydre sunde Skal dog give værdifuldt Gavntræ. Fortidens »Normalsortiment« Godt Kløvebrænde vil mange Steder blive en Sjældenhed i vore Skove, eller det vil kun komme til at indeholde saa tarvelige Styk- ker, at man kan slaa dem sammen med Knuderne og lade dette sidste ildelydende Navn forsvinde; selv knudet Brænde er jo i Virke- ligheden godt Brænde. Gavntræet sorteres efter Tykkelsen, Byg- ningen og den mere eller mindre hvide Farve, der betinger Anvende- ligheden til Fælg, Møbler, Træsko, Redskaber, Bundstykker og Sta- ver; paa sidstnævnte Omraade kan man nu ofte gaa ned til 6 à 8 Tmr., ja endog ned til 5 Tmr., naar Træet er tilstrækkelig rent. cd Samvirken mellem Dansk Skovforening og Dansk Træhandler- forening*) blev der i 1894 foreslaaet følgende Klassifikation af favn- sat Bøgegavntræ til Savværksbrug: Nr. 1 fra Marv til Bark, mindst 10" i Barksiden, mindst........ 10" 2 3 4 77a" 7i/2" 5" 12" " enkløvet el. uldøvet. Ofte kan man nemt betegne Favnetræets Størrelsegrad ved at angive, hvor mange Stykker der gaar paa en Favn. Længden er sædvanlig 24 Tmr., men man kan ogsaa undertiden sælge favnsat Gavntræ paa 23 Tmr. (til Staver), 27 Tmr. (Bundstykker, Træsko), 18, 30, 36 Tmr. (Møbler). Fig. 175—177 (S. 558—559) viser, hvor- ledes man kan udtage omtrent 40 pCt. Gavntræ af en Klods, (1er mange Steder udelukkende vilde blive aflagt som Knuder og Be- skadiget Brænde. Fig. 175 viser Klodsen set fra Siden og fra det sundeste Tværsnit, Fig. 176 den stærkere angrebne Rodende. Paa Fig. 177 ser man Form og Bygning af en Række karakteristiske Stykker, Gavntræ saavel som Brænde. Klodsbunkerne vil ofte indeholde en Del Gavntræ, men dette er i Regelen korte Længder, og alle Stykker kan saaledes godt af- kortes paa samme Maal, f. Eks. 12 Fod. En særlig Anvendelse har man for det tarveligste Klodstræ til Jærnbanesveller, hvortil bør be- nyttes saadanne knastede Stammestykker, der er mindst lO1^ Tm. tykke og nogenlunde rette paa S1/^ Fods Længde. Undtagelsesvis kan slanke rette Bøgestammer under Kævletykkelse sælges til Fun- deringspæle. Medens det Favneved, der egner sig til Gavnbrug, ikke udkløves stærkere end nødvendigt, undertiden slet ikke, bør det egentlige Kløvebrænde sønderdeles stærkt, hvorved det bliver mere holdbart og lettere at behandle; særlig ofte ser man Knudebrænde aflagt som alt for store Blokke, der vanskeligt kan læsses af een Mand og næsten ikke lader sig kløve, naar de først er tørre. Det mindre Brænde aflægges kun sjældent som Rafter, men desto hyp- pigere som Fagot, der bør kløves, saafremt den skal henstaa nogen- ) Betænkning fra Dansk Skovforenings Udvalg om Udmaaling og Sortering, 1894. Smst. findes Forslag til Klassifikation af Løvtrækævler og Naaletræ- stammer til Savværksbrug.