Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
562 OPSKOVNING OG SORTERING.
Man ser, at Vedmasserne fordeler sig anderledes end Værdierne,
og disse atter anderledes end Udgifterne. Kvaset er 17 pCt. af den
hele Skovning, og til Oparbejdningen medgaar 13 pCt. af den hele
Udgift, men paa Indtægtssiden staar denne Vare kun med 7 pCt.,
og Prisen pr. 100 Kbf. netto er kun 40 pCt. af Middelprisen for
den hele Vedmasse. Kævlerne derimod giver 20 pCt. af Vedmassen,
men 34 pCt. af Indtægten, deres Oparbejdning koster mindre end
Kvasets, og Nettoprisen er 183 pCt. af Middelprisen. Medens Ud-
giften til Skovning og Transport sluger 19 pCt af Kvasets Salgs-
værdi, er det tilsvarende Tal for Kævler kun 4 pCt. Klodstræ, der
i Pris og Anvendelighed staar mellem Godt Kløvebrænde og Favnsat
Gavntræ, er langt billigere at opskove og transportere, Forholdet er
som 1.7 til 4.6 eller 37 til 100.
Egen er paa Grund af sin mangesidige Anvendelighed den Træ-
art, hvis Sortering stiller de største Fordringer til Skovbrugerens
Dygtighed, og skønt de største, værdifuldeste Træer ofte forekommer
spredte, kan der aflægges mange forskellige Effekter, fordi et eneste
Træ jævnlig indeholder flere Hundrede Kubikfod. Dog er det ikke
sikkert, at man skal gaa meget vidt med Sønderdeling af den enkelte
Stamme; tværtimod er det ofte fordelagtigt at sælge den hel ud til
10, 8 eller endog 6 Tmr., saaledes at den værdifulde Rodende drager
den knastede og krogede Top med sig; men det gælder særlig for
denne Træarts Vedkommende om at kende saa meget til Anvendelsen,
at man for hver enkelt Stammes Vedkommende kan opsøge de
Købere, der vil sætte Pris paa dens gode Egenskaber og vil bære
over med de mindre gode.
Dersom Stammen af store sunde Ege over 15 Tmr. i Brysthøjde
er ret paa 20 Fod eller større Længder, aflægges den hel, selv om
den er knastet, da den kan bruges til Kølsvin, Mølleaksel, Havnepæl,
Bropæl eller til Banevognstræ. En svag, jævn Bugt er undertiden
uskadelig (Skibsplanker) og kan betinge Anvendelighed til Dæks-
bjælker. Kortere retvoksede og rene Stammer aflægges som Kævler
til Plankeskæring; knastet Træ, der er nogenlunde ret paa 4—12
Fods Længde, kan ofte med Fordel skæres op til Bygningstømmer;
enkelte Stykker bruges til Redskabstræ, f. Eks. til Tromleknubbe
der er 12—20 Tmr. tykke og 7—9 Fod lange. Krumt og knastet
Træ med stærke Bugter allægges til Skibstømmer, hvortil kan an-
vendes alle Former ned til 5—6 Fods Længde og 12 Tmrs. Tykkelse,
naar de blot ikke krummer i mere end een Plan; jo skarpere Knæk,
især naør dermed er forenet stor Tykkelse og middelstor Længde,
desto højere Pris (Agterstævnstræ); Knætræet bestaar som oftest af
cn Gren og den nedenfor siddende Stammedel; kun til meget spids-
vinklede Bundstokke bruger man Gafler bestaaende af Stammen og
den nederste Del af en Tvege. Stort Knætræ og Mølleaksler betales
jævnlig 2—3 Gange saa højt som gode Savklodse. Medens Sav-
klodsene afkortes i Bugter og neden for Tveger, gælder det mod-
satte, hvor man udtager Skibstømmer. Toppen af de store Ege an-
vendes paa lignende Maade som den følgende Størrelseklasse. Fig.
178—179 viser to store, typisk forskellige Egekævler, solgte til for-
skellige Anvendelser, medens Fig. 180 giver en Forestilling om de
mangfoldige Former og Dimensioner af Skibstømmer. Rodenden af