ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
DE ENKELTE TRÆARTER: FORSKELLIGT LØVTRÆ. 565 thi rent og retvokset Ask paa 5—8 Tmr. er endnu værdifuldt Gavn- træ, medens knastet og kroget Træ af samme Tykkelse kun opnaar Brændepris (jfr. Fig. 113, S. 337). Rette og slanke Stænger bør undertiden aflægges i fuld Længde til lignende. Anvendelser som unge Ege. Kvasmængden er kun ubetydelig. Æ1 og Birk giver sjældent store Kævler, men derimod en Mængde Klodstræ, der sædvanlig afkortes paa bestemt Maal, f. i«. 12 Fod og kan anvendes til Gavnbrug, selv om det er noget knastet og kroget. Rette Stammer, afkortede saa at de er 10—14 Bod lange o« 4—5 Tmr i Topenden, aflægges til Vognstænger, især af Betula odorata, medens Ællestænger paa 16-18 Fods Længde og 3-4 Imrs. Topdiameter er meget søgte til Læssetræer; store og ranke Ælle- stammer, 9—10 Trar. i Toppen, betales højt til Pumpetræei. Af (le mindre gode Stammer udsorterer man Favnetræ paa eller 3 Fods Længde til Tøffelmagere, Træskomænd og Drejere (jfr. S. 360), som undertiden kan bruge Fagotter ned til 5 Tmr., og som køber (let tykke Træ, selv om det er noget frønnet inde ved Marven. i Krudtkul kan anvendes endnu tyndere Ælletræ, medens slanke og rette Ællestammer, 14-18 Fod lange, Tm. paa Midten aflæsges i fuld Længde, med Bevarelse af den yderste Topspids, til Humlestager. Ofte tages der desuden Bundgarnspæle, Rusepæle, Gærdestavrer og Faskinpæle ud af Ællestangtræet. De fine Birke- kviste udsorteres til Kosteris, der er 30 Tmr. lange; en Trave inde- holder Ris til 40 Koste, som skal maale 3 Tmr. paa Bindestedet, Risene bundtes ofte i Knipper paa 10 Koste. Undertiden indvinder man Garvebark af Birk og Æl. . Særlig Omhu maa der anvendes paa Fældning og Opskovnin,,, hvor Bevoksningen skal forynges ved Stævning (jfr S 367). Til tynde Skud maa man hellere bruge Saks end Økse; i alt Fald gælder dette ved Indhøstning af Kurvepil. Arbejderen fatter de enkelte Vidier en for en med venstre Haand og klipper dem af med højre Haand første Gang lige ved Jorden, i selve Stikken, senere tæt ved denne,’højst en Tomme oppe paa det enkelte Skud. Naar venstre Haand er fuld, lægger han dens Indhold paa .lorden og fortsættei Afklipningen, indtil hele Bevoksningen er fældet; førstt da bundter man Vidjerne i Knipper paa 40-80 Pund som holdes sammen af en enkelt Vidje forneden, og som har et Omfang af 2 2 /2 . Siden bringer man Høsten i Hus og sorterer Vidjerne. Afbarknmgen bør i Regelen overlades til Køberne; den udføres i Februar Marts, hvor man sætter Vidjerne i varmt Vand, saa at der kommer Os dem; jo før de er skaarne af, desto tidligere gaar Barken ogsaa. De afbarkede Vidjer maa først bundles ganske løst og vogtes for Regn, da de ellers bliver plettede, men efter Tørring bør de bundtes tæt, hvorved de faar den smukkeste hvide Farve. Grenede \idjer kan ikke godt afbarkes*). Andre Løvtræer forekommer næsten kun som spredt Skov- ning. De sunde Slammer over 10 Tmr. allægges som Kævler, naar de ikke er alt for knastede; af det tyndere eller ringere Træ kan *) Om Behandlingen af Vidjer se J. A. Krähe: Lehrbuch der rationellen Korbweidenkultur, 4. Aufl., Aachen, 1886.