Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE ENKELTE TRÆARTER: FORSKELLIGT LØVTRÆ.
565
thi rent og retvokset Ask paa 5—8 Tmr. er endnu værdifuldt Gavn-
træ, medens knastet og kroget Træ af samme Tykkelse kun opnaar
Brændepris (jfr. Fig. 113, S. 337). Rette og slanke Stænger bør
undertiden aflægges i fuld Længde til lignende. Anvendelser som
unge Ege. Kvasmængden er kun ubetydelig.
Æ1 og Birk giver sjældent store Kævler, men derimod en
Mængde Klodstræ, der sædvanlig afkortes paa bestemt Maal, f. i«.
12 Fod og kan anvendes til Gavnbrug, selv om det er noget knastet
og kroget. Rette Stammer, afkortede saa at de er 10—14 Bod lange
o« 4—5 Tmr i Topenden, aflægges til Vognstænger, især af Betula
odorata, medens Ællestænger paa 16-18 Fods Længde og 3-4 Imrs.
Topdiameter er meget søgte til Læssetræer; store og ranke Ælle-
stammer, 9—10 Trar. i Toppen, betales højt til Pumpetræei. Af (le
mindre gode Stammer udsorterer man Favnetræ paa eller 3 Fods
Længde til Tøffelmagere, Træskomænd og Drejere (jfr. S. 360), som
undertiden kan bruge Fagotter ned til 5 Tmr., og som køber (let
tykke Træ, selv om det er noget frønnet inde ved Marven. i
Krudtkul kan anvendes endnu tyndere Ælletræ, medens slanke og
rette Ællestammer, 14-18 Fod lange, Tm. paa Midten
aflæsges i fuld Længde, med Bevarelse af den yderste Topspids, til
Humlestager. Ofte tages der desuden Bundgarnspæle, Rusepæle,
Gærdestavrer og Faskinpæle ud af Ællestangtræet. De fine Birke-
kviste udsorteres til Kosteris, der er 30 Tmr. lange; en Trave inde-
holder Ris til 40 Koste, som skal maale 3 Tmr. paa Bindestedet,
Risene bundtes ofte i Knipper paa 10 Koste. Undertiden indvinder
man Garvebark af Birk og Æl. .
Særlig Omhu maa der anvendes paa Fældning og Opskovnin,,,
hvor Bevoksningen skal forynges ved Stævning (jfr S 367). Til
tynde Skud maa man hellere bruge Saks end Økse; i alt Fald gælder
dette ved Indhøstning af Kurvepil. Arbejderen fatter de enkelte
Vidier en for en med venstre Haand og klipper dem af med højre
Haand første Gang lige ved Jorden, i selve Stikken, senere tæt ved
denne,’højst en Tomme oppe paa det enkelte Skud. Naar venstre
Haand er fuld, lægger han dens Indhold paa .lorden og fortsættei
Afklipningen, indtil hele Bevoksningen er fældet; førstt da bundter
man Vidjerne i Knipper paa 40-80 Pund som holdes sammen
af en enkelt Vidje forneden, og som har et Omfang af 2 2 /2 .
Siden bringer man Høsten i Hus og sorterer Vidjerne. Afbarknmgen
bør i Regelen overlades til Køberne; den udføres i Februar Marts,
hvor man sætter Vidjerne i varmt Vand, saa at der kommer Os
dem; jo før de er skaarne af, desto tidligere gaar Barken ogsaa.
De afbarkede Vidjer maa først bundles ganske løst og vogtes for
Regn, da de ellers bliver plettede, men efter Tørring bør de bundtes
tæt, hvorved de faar den smukkeste hvide Farve. Grenede \idjer
kan ikke godt afbarkes*).
Andre Løvtræer forekommer næsten kun som spredt Skov-
ning. De sunde Slammer over 10 Tmr. allægges som Kævler, naar
de ikke er alt for knastede; af det tyndere eller ringere Træ kan
*) Om Behandlingen af Vidjer se J. A. Krähe: Lehrbuch der rationellen
Korbweidenkultur, 4. Aufl., Aachen, 1886.