Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILVIRKNING MEI) HAANDKRAFT.
575
Økse, ikke tillige med Sav, og det er altid noget yankantet. Man
kalder det Tømmer med »bedste Betingning«, naar to a[
Længden er fuldkantet, men sædvanlig nøjes man med Fuldkant i
halv Længde, og ofte tillader man, at hele Længden er van <ani
Meget afhænger her af Stammens Form og af Træarten. Det gælder
om, at Tømmeret ikke bliver for svagt i Topenden, og undert*den
forlanger man derfor, at det f. Eks. skal have »en Tommes Ned-
hugning« d v. s. at Topdiameteren af den runde Klods skal Være
en Tm ”større end Tømmerets Tykkelse, men ofte tillader man ogsaa
at den afkortede Stamme er ganske urørt i Topenden, saaledes at
f Eks en Stamme giver 6X6 Tmrs. Tømmer, saa langt som den
selv holder 6 Tmr. i Diameter. Ved stærk Slingning fjerner man
paa Fyr især den lidet varige Splint, medens man paa Gran i Re-
gelen borttager det haardeste, stærkeste og varigste liæ; man nøj
derfor undertiden med at »slikke« Granstammen saa stærkt paa de
to Sider, at den kan ligge fast, men opgiver Fordringen om a de
vandrette Flader skal være parallele, og lader de to Sider aldeles
urørte. Det er særlig i Jylland, som fra gammel 1 id har faaet
meget norsk Grantømmer, at denne sparsommelige Hugningsmaade
vinder Tilslutning, medens man paa Øerne, der hyppigere in ører
svensk Fyrretømmer, ofte holder paa den stærke Tildannelse Kø-
benhavns Byggelov siger saaledes, at »Hvor lommeret er saa lidet
skarpkantet, at et Tværsnit paa Midten af Længden ikke er firkantet,
skal der i Stedet for det manglende Træ gives et passende Tillæg i
Tvkkclsen af Tømmeret« *).
~ Hvor Tømmeret tilhugges nogenlunde stærkt, lader man Tvær-
snittets Bredde og Højde være et helt Antal Tommer og som oftest
enten indbyrdes lige store eller kun med 1 Tommes Forskel, ■ altsaa
f Eks GX6 eller 6X7 Tmr. Kun sjældent hugger man Tømmer
med et mere aflangt Tværsnit, f. Eks. saaledes at Højden forholder
sig til Bredden som V‘2 til 1, hvilket medfører, at Forholdet mellem
deres Projektioner paa Diagonalen er som 2 til 1 ; t;ykke Stykfaei
gennemskæres undertiden til Halvtømmer, f. Eks. o10 1
Længden skal være et helt Antal Alen eller i hvertFaldFod
almindeligt Langtømmer er ofte omtrent saa mange Alen lanot, som
de? er Tommer bredt og højt, 6X6 Tmrsjømmer-altsaa 12 Aleru
Der gives lidt Overman! paa Tykkelsen af Hensyn til Svindl o paa
I æn«den af Hensyn til skævt Snit, hvis man ikke foretrækker at
renskære Endefladerne med en Stormsav, hvilket bidrager meget
af <nve Tømmeret et smukt Udseende
° Hvad man skal hugge af den enkelte Stamme, maa rette sig en
Del efter dens Form, efter de fastsatte Tilvirknmgsregler og efter
XnTaa de enkelte’Effekter eller
ligste1 KendXbüî S Mængd'eforh ïd, i h vilket man bør aflægge
de enkelte Tømmersortimenter. Nedenstående Tabel belyser den Af-
lægning, der paa Brahetrolleborg har vist sig at passe bedst for det
*) Bygningslov for København af 12te April 1889 § 36, jfr. § 39. Den
samme Bestemmelse gælder paa Frederiksberg.