ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
TILVIRKNING MEI) HAANDKRAFT. 575 Økse, ikke tillige med Sav, og det er altid noget yankantet. Man kalder det Tømmer med »bedste Betingning«, naar to a[ Længden er fuldkantet, men sædvanlig nøjes man med Fuldkant i halv Længde, og ofte tillader man, at hele Længden er van <ani Meget afhænger her af Stammens Form og af Træarten. Det gælder om, at Tømmeret ikke bliver for svagt i Topenden, og undert*den forlanger man derfor, at det f. Eks. skal have »en Tommes Ned- hugning« d v. s. at Topdiameteren af den runde Klods skal Være en Tm ”større end Tømmerets Tykkelse, men ofte tillader man ogsaa at den afkortede Stamme er ganske urørt i Topenden, saaledes at f Eks en Stamme giver 6X6 Tmrs. Tømmer, saa langt som den selv holder 6 Tmr. i Diameter. Ved stærk Slingning fjerner man paa Fyr især den lidet varige Splint, medens man paa Gran i Re- gelen borttager det haardeste, stærkeste og varigste liæ; man nøj derfor undertiden med at »slikke« Granstammen saa stærkt paa de to Sider, at den kan ligge fast, men opgiver Fordringen om a de vandrette Flader skal være parallele, og lader de to Sider aldeles urørte. Det er særlig i Jylland, som fra gammel 1 id har faaet meget norsk Grantømmer, at denne sparsommelige Hugningsmaade vinder Tilslutning, medens man paa Øerne, der hyppigere in ører svensk Fyrretømmer, ofte holder paa den stærke Tildannelse Kø- benhavns Byggelov siger saaledes, at »Hvor lommeret er saa lidet skarpkantet, at et Tværsnit paa Midten af Længden ikke er firkantet, skal der i Stedet for det manglende Træ gives et passende Tillæg i Tvkkclsen af Tømmeret« *). ~ Hvor Tømmeret tilhugges nogenlunde stærkt, lader man Tvær- snittets Bredde og Højde være et helt Antal Tommer og som oftest enten indbyrdes lige store eller kun med 1 Tommes Forskel, ■ altsaa f Eks GX6 eller 6X7 Tmr. Kun sjældent hugger man Tømmer med et mere aflangt Tværsnit, f. Eks. saaledes at Højden forholder sig til Bredden som V‘2 til 1, hvilket medfører, at Forholdet mellem deres Projektioner paa Diagonalen er som 2 til 1 ; t;ykke Stykfaei gennemskæres undertiden til Halvtømmer, f. Eks. o10 1 Længden skal være et helt Antal Alen eller i hvertFaldFod almindeligt Langtømmer er ofte omtrent saa mange Alen lanot, som de? er Tommer bredt og højt, 6X6 Tmrsjømmer-altsaa 12 Aleru Der gives lidt Overman! paa Tykkelsen af Hensyn til Svindl o paa I æn«den af Hensyn til skævt Snit, hvis man ikke foretrækker at renskære Endefladerne med en Stormsav, hvilket bidrager meget af <nve Tømmeret et smukt Udseende ° Hvad man skal hugge af den enkelte Stamme, maa rette sig en Del efter dens Form, efter de fastsatte Tilvirknmgsregler og efter XnTaa de enkelte’Effekter eller ligste1 KendXbüî S Mængd'eforh ïd, i h vilket man bør aflægge de enkelte Tømmersortimenter. Nedenstående Tabel belyser den Af- lægning, der paa Brahetrolleborg har vist sig at passe bedst for det *) Bygningslov for København af 12te April 1889 § 36, jfr. § 39. Den samme Bestemmelse gælder paa Frederiksberg.