ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 VIDEREGAAENDE TILVIRKNING. vistnok omtrent lige let at hugge fra Rod mod Top og fra Top mod Rod; paa meget spidst tilløbende Stykker foretrækker man af Hen- syn til Spaanen det sidste, paa almindeligt Naaletræ derimod ofte det første, fordi Knasterne gerne staar noget skraal opad, og fordi man undertiden ikke paa Forhaand har bestemt Tømmerets Længde. Der maa føres noget Tilsyn med, at Arbejderne virkelig bringer det mest mulige ud af Træet, at Tømmeret holder Maal og er hugget passende stærkt, at Tværkærvene ikke gaar ind i Sidefladerne, og at disse er plane og glatte uden store Splinter eller fordybede Spalte- flader. At lade Arbejderne faa Spaaner og andet Affald uden Veder- lag fører let til, at der ødsles med Træ. Tildannelsen udføres sædvanlig paa Fældningsstedet. De svære tilhuggede Blokke lader man ligge paa Pladsen, indtil de skal op- arbejdes stærkere eller skal føres langt bort; men hvis de skal ligge længe, maa man forsyne dem med Underlag, saa at de ikke hviler paa Jorden. Naaletrætømmeret lægges, efter at være sorteret, sammen i Stabler, enten paa <ie renhuggede Arealer eller langs Vejene; det lægges paa Strøer eller andet Underlag og med Kæppe eller Lister imellem. Spaaner og andet Affald lægges i Bunker eller sættes op i Kubikfavn, hvis man ikke foretrækker at sælge dem læssevis; en Del bliver altid liggende paa Skovbunden. Af Stangtræ, især Gran, kan man i Skoven hugge Læg 1er, bl. a. til Straatage. Stammens Rodende lægges op paa en Buk og kiles fast i el Hak, Lægterne slinges kun paa to Sider, den ene fra Rod mod Top, den anden i modsat Retning. Lægterne er sædvanlig 1 Vs—2 X 3—4 Tmr. i den tykke Ende, og Længden er 2, 3, 4 eller 5 Fag à 5 Fod. Hvis Stammen er for tyk til at give een Lægte, slinger man den først paa de to Sider, saa at den bliver 3—4 Tmr. tyk, sporer den dernæst ned ad disse Siders Midte og flækker den saa fra Siden ud til to Lægter. Alt Arbejde udføres paa Øjemaal uden Brug af Snor, og man kan anvende en almindelig Slingeøkse. Der regnes efter Erfaringer fra Bronime Skov ved Sorø at medgaa til 1 Tylt 2, 3, 4, 5 Fags Lægter henholdsvis 5, 9, 12, 16 Kbf. rundt Træ, og Be- talingen for at fælde, afkvase, slinge og stable er 40, 55, 70, 80 Øre pr. Tylt. Undertiden forlanger Køberne, at der skal sidde Bark paa Lægterne, som Bevis paa at Træet ikke har været udgaaet, da det blev hugget. Lægterne stables omtrent ligesom Langtømmer: Spaa- nerne har i Regelen ingen Værdi. Ud kl øvning af Spalte træ, især Stavhugning, har lid- ligere haft stor Betydning, men drives nu sjældent for Skov- brugets Regning og aftager i det hele stærkt, efterhaanden som Saven fortrænger Kløveøksen og Kniven*). Dog tilvirker man hist og her nogle Hjuleger af retvokset, knastefrit, stærkt, Kerneved, *) Se. foruden en Del af den S. 595 nævnte Litteratur, Artikler i Tidsskrift for Skovvæsen, Række A, af A. Jensen (1891, S. 2) og C. H. Thymann (1891, S. 114). ,1fr. ogsaa A. Danhelovsky: Handbuch über die Erzeugung und Berechnung des deutschen Fassholzes, 3. Auf!., Essek, 1884.