ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
580 VIDEREGAAENDE TILVIRKNING. man kan sætte høje, firkantede Bolte; ved at flytte disse, efterhaanden som man med en Løftestang langsomt hæver Ladstængerne i Vejret, løfter man Klodsen op i en passende Højde. Man kan ogsaa løfte den ved Hjælp af en Kran og kan da, i hvert Fald til mindre Styk- ker, nøjes med to firbenede Bukke, som er lettere at flytte fra Sted til Sted end de almindeligt anvendte*). Naar Klodsen er lagt op og er snoret af paa Oversiden, begynder Arbejderne at save fra den ene fremspringende Ende, idet de gaar baglængs, indtil de naar den første Ladstang; da tager de Saven op, skubber Klodsen lidt tilbage, saa at Bladet kan naar den anden Stang; nu op, skubber Klodsen tilbage, Saven ned uden for Stangen, Stykke af Snittet. For at Fig. 182. Øverste og nederste Del af en Langsav. Bladet 76 Tmr. langt, Bredden 8 og 4*/2 Tm.. Tyk- kelsen 2.6 mm.; Vægt 18 Pund. Maalestok 1 : 20. stikkes ned gennem Snittet inden for Stangen, og saver videre, til de tager de atter Saven saa at de kan sætte og saver det sidste kunne føre dette helt ud til Enden af Klodsen, staar den øverste Arbejder til sidst paa et Baglad. et lille Bræt med et Hak i Midten af Forsiden, som hviler paa Klodsen, medens Bagsiden bæres af to lange Skraastænger, der gaar op i Huller paa Bagladet. Snittet kiles efter med Trækiler. Paa Siden af den ene Buk kan man have en høj Klemme, i hvilken Savbladet bliver indspændt, naar det skal files og lægges ud. Ligesom ved Tømmerhugnitig kan man ud- folde en betydelig Kunstfærdighed ved Indlægning af Savsnittene, -saaledes at man faar den størst mulige Mængde af de mest værdifulde Varer. Un- dertiden tager man f. Eks. en Planke af Klodsens Midte, Tømmer af Udsiderne, eller omvendt, og i tykke Klodse er der Mulighed for et stort Antal Kombinationer af de forskellige Maal paa Tøm- mer, Planker, Sveller og Stakitslaaer, hvortil man allerede maa tage Hensyn, naar Kævlen bliver snoret af til Behugning. Hvor Varens Form til- lader det, kan man til en vis Grad lade Snittet følge Træets Bugt, altsaa save efter en lodret Cylinderflade (Sveller, Skibstømmer, Skibsplanker), hvorved man sparer Træ og undgaar at skære det over Spaan; man anvender enten en smal (slidt) almindelig Langsav eller et særlig smalt Blad, der er tyndest i Rygsiden. Til Udsavning af tynde Varer, saasom Stakitslaaer, Redskabstræ eller Bræder af bløde Træsorter burde man anvende en tynd indspændt Sav, saaledes som det alt fra gammel Tid har været Brug i Udlandet**). Svindet ved Tilvirk- * -) I Slavonian løfter man Klodsens ene Ende op, skyder en Træblok ind under den og vipper den saa højt op, at man kan staa og save under den, og gennemsave den i Halvdelen af dens Længde. I Begyndelsen ar- bejder den eller de Mænd, der trækker forneden, staaende, senere knælende. * *) C. E. Wiinholt i Landhusholdningsselskabets Skrifter f. 1808 S. 66 (med Billede af en Langsav, der kan skære Cirkler, hvis Diameter kun er 2 Fod); C. Caron: Traité des bois servans à tous usages, Paris, 1700.