Haandbog I Skovbrug

TILVIRKNING MED MASKINKRAFT. 593 Træuld høvles paa en Maskine, som fører Træstykket ind imod en Æg og en Række smaa Knive, hvorved der danner sig tynde og smalle Høvlspaaner, som krøller sig og falder ned som grov Uld eller Krølhaar; denne Masse presses ligesom Hø i en Maskine og kan da forsendes til Brug ved Pakning af Æg og andre Varer eller ved Stopning af billige Møbler og Madrasser. Træuld anvendes i stigende Mængde og kan fremstilles af temmelig smaat Træ, til Dels Affald fra anden Tilvirkning; en Træuldsmaskine er hverken stor, dyr eller vanskelig at betjene. Tjæreovne bygges i vore Dage i de jydske Hedeplantager*), hvor man gør Forsøg med at fremstille Tjæren af det simple Bjærgfyrbrænde. To Aar før Fældningen bliver Stammerne ridsede med et Jærn, hvilket fremmer Harpiksdannelsen, men maaske formindsker Tilvæksten. Efter al Sandsynlighed kan man ved at bruge de rette Fremgangsniaader opnaa at faa god Tjære, der næppe vil mangle Købere, men mindre gunstigt stiller Forholdet sig for det nødvendige Biprodukt, Trækul, en Vare af hvilken vi kun har et meget begrænset Forbrug**), og foreløbig er Ovnenes Holdbarhed meget ringe. De mures af Sten med en Kerne af Jærn og varmes med det tyndeste Brænde. Anden Tildannelse end de ovenfor nævnte Arter bør næppe knyttes til Skovbruget, men dette kan have Fordel af at følge Udviklingen paa flere Omraader, hvor der enten er Brug for begrænsede Mængder af specielle Sortimenter, som til Gen- gæld betales højt, eller for store Mængder til lave Priser. Til den første Gruppe hører f. Eks. mange Slags Træhaandværk, Piske-, Stokke- og Paraplyfabrikation, Træskæreri, Skemageri, Fa- brikation af Sigter og Saald, til den anden Gruppe foruden Træsko- fabrikation Fremstillingen af sleben Træmasse og Cellulose, hvortil vort danske hurtigt voksede Gran, der, om end næppe altid med Bette, har Ord for at være magert, passer godt, naar det kun er nogenlunde frit for døde Knaster eller rettere for den omgivende sorte Bark, Selv om den Pris, Cellulosefabrikker og Træsliberier betaler, kun er lav, og selv om de overvejende forsyner sig fra Ud- landet,’har de dog altid nogen Betydning for Omegnens Naaleskove, og de byder ved deres store Forbrug en Sikring imod, at Prisen paa vort Grantræ kan gaa ned under et vist Lavmaal, thi dersom vi naar dette, kan vi fortrænge en Del af det indførte Træ. Paa Overgangen mellem de to Grupper stcinr lændstikføbrikationcn, hvis Forbrug vel er specielt, begrænset til de bedste Varer af en enkelt Træart: Bævreasp, men paa den anden Side meget stort. Ved Imprægnering kan man i høj Grad forøge Veddets Varighed over for Raad og til Dels dets Evne til at modstaa Slid, ligesom man kan formindske dets Brændbarlied. Der viser sig saaledes *) Jfr. Meddelelser af C. Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift 1899, S. 24, jfr. S. 208; 1901, S. 69. **) Om Briketter og Glashytter se Metzger, citeret S. 583 Anm.