Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
644
FORSENDELSE.
Pasning 50 Kr.; Beslag 20 Kr.; Vedlige-
Kr. I alt 1220 Kr. eller pr. Arbejdsdag
regner samme Folkeløn og Udgift til In-
bliver Udgiften pr. Arbejdsdag c. 5 Kr.,
kun
be-
lige
sod
I alt 1955 Kr. eller pr. Spanddag c. 6 Kr. 50 Øre, naar Aarel regnes
til 300 Arbejdsdage. Hestene maaler gennemsnitlig 11 Kvarter, koster
i 6—8 Aars Alder c. 500 Kr. pr. Stk. og holder i c. 5 Aar.
Den aarlige Udgift ved et Spand Stude var paa Tirsbæk: Foder
550 Kr.; Kusk 450 Kr.;
holdelse af Redskaber 150
4 Kr. 07 Øre. Hvis man
ventar som ved Hestene,
hvilket ogsaa svarer til dens Værdi. Der anvendes jydske sortbrogede
Stude; Højden er c. 8 Kvarter 3 Tmr., Alderen c. 3—8 Aar; Ind-
købsprisen er c. 350 Kr. pr. Par. Fra 2 til 5 Aars Alder tiltager
en Stud aarlig c. 50 Kr. i Værdi, og fra 5 til 8 Aar tabes omtrent
den samme Sum; Dyrene sælges derefter til Fedning. Naar de
bruges ved Kulturarbejder, hvortil de egner sig særdeles godt,
høver man ikke at sko dem. Store jydske Stude er omtrent
saa stærke som middelstore Heste og kan tilbagelægge en Mil
Skovvej med 2000 Punds Læs i 11/2 Time*). Deres daglige Forbrug
af Kraftfoder er højst 20 Pund, og den aarlige Værdi af deres Gød-
ning er c. 50 Kr.
Jærnbanernes Betydning for Skoven tiltager Aar for Aar:
Banenettet udvides, Smaabaner føres mere og mere ud i afsides
liggende Skovegne; de gamle Hovedbaner faar nye Landstationer
og Holdepladser; Landsdelene forbindes ved Dampfærger, og
Taksterne er gentagne Gange bievne nedsatte. Hertil kommer,
at flere og flere Stationer udstyres med Svingkran, at Vejene
fra Skoven til Stationen forbedres og ofte endog forkortes; og
endelig sætter de store Forbrugere Pris paa at kunne modtage
Varepartiet i Vognladninger af bestemt Indhold og til bestemt
Tid, hvilket sparer dem for megen Udgift til Vognleje og
Lagring, idet de da kan besørge Kørselen fra Station med egne
Heste og kan føre Varen lige til Arbejdsmaskinen. Ved Ud-
gangen af det 19 de Aarhundrede er der kun faa Skovdistrikter,
hvorfra der ikke sendes Træ med Banen; en Menneskealder
tidligere havde denne Forsendelse kun Betydning for enkelte
Distrikter**).
I de fleste Egne er Statsbanerne de overvejende, og for
disses Vedkommende er der offentliggjort udførlige Regler for
*) Ved en tysk Prøve har Spand af Køer og Stude, endog med stort Læs og
paa meget daarlig Vej, tilbagelagt 4 km. i 33—35. Minutter (velvillig Med-
delelse fra Hr. Professor G. Sand).
**) Jfr. om Forsendelse med Statsbanerne A. Oppermann i Tidsskrift for Skov-
væsen 1894 B, Side 163 og 1897 A, Side 1; samt Meddelelse fra Dansk
Skovforening smst. 1900 A, Side 34. I 1903 er der Udsigt til, at de al-
mindelige Fragttakster vil blive forhøjede noget. For et beskedent Veder-
lag kan man faa udregnet en Tabel over Fragttakster fra Skovdistriktets
Station (eller Stationer) til alle andre danske Jjernbanestationer.