ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
644 FORSENDELSE. Pasning 50 Kr.; Beslag 20 Kr.; Vedlige- Kr. I alt 1220 Kr. eller pr. Arbejdsdag regner samme Folkeløn og Udgift til In- bliver Udgiften pr. Arbejdsdag c. 5 Kr., kun be- lige sod I alt 1955 Kr. eller pr. Spanddag c. 6 Kr. 50 Øre, naar Aarel regnes til 300 Arbejdsdage. Hestene maaler gennemsnitlig 11 Kvarter, koster i 6—8 Aars Alder c. 500 Kr. pr. Stk. og holder i c. 5 Aar. Den aarlige Udgift ved et Spand Stude var paa Tirsbæk: Foder 550 Kr.; Kusk 450 Kr.; holdelse af Redskaber 150 4 Kr. 07 Øre. Hvis man ventar som ved Hestene, hvilket ogsaa svarer til dens Værdi. Der anvendes jydske sortbrogede Stude; Højden er c. 8 Kvarter 3 Tmr., Alderen c. 3—8 Aar; Ind- købsprisen er c. 350 Kr. pr. Par. Fra 2 til 5 Aars Alder tiltager en Stud aarlig c. 50 Kr. i Værdi, og fra 5 til 8 Aar tabes omtrent den samme Sum; Dyrene sælges derefter til Fedning. Naar de bruges ved Kulturarbejder, hvortil de egner sig særdeles godt, høver man ikke at sko dem. Store jydske Stude er omtrent saa stærke som middelstore Heste og kan tilbagelægge en Mil Skovvej med 2000 Punds Læs i 11/2 Time*). Deres daglige Forbrug af Kraftfoder er højst 20 Pund, og den aarlige Værdi af deres Gød- ning er c. 50 Kr. Jærnbanernes Betydning for Skoven tiltager Aar for Aar: Banenettet udvides, Smaabaner føres mere og mere ud i afsides liggende Skovegne; de gamle Hovedbaner faar nye Landstationer og Holdepladser; Landsdelene forbindes ved Dampfærger, og Taksterne er gentagne Gange bievne nedsatte. Hertil kommer, at flere og flere Stationer udstyres med Svingkran, at Vejene fra Skoven til Stationen forbedres og ofte endog forkortes; og endelig sætter de store Forbrugere Pris paa at kunne modtage Varepartiet i Vognladninger af bestemt Indhold og til bestemt Tid, hvilket sparer dem for megen Udgift til Vognleje og Lagring, idet de da kan besørge Kørselen fra Station med egne Heste og kan føre Varen lige til Arbejdsmaskinen. Ved Ud- gangen af det 19 de Aarhundrede er der kun faa Skovdistrikter, hvorfra der ikke sendes Træ med Banen; en Menneskealder tidligere havde denne Forsendelse kun Betydning for enkelte Distrikter**). I de fleste Egne er Statsbanerne de overvejende, og for disses Vedkommende er der offentliggjort udførlige Regler for *) Ved en tysk Prøve har Spand af Køer og Stude, endog med stort Læs og paa meget daarlig Vej, tilbagelagt 4 km. i 33—35. Minutter (velvillig Med- delelse fra Hr. Professor G. Sand). **) Jfr. om Forsendelse med Statsbanerne A. Oppermann i Tidsskrift for Skov- væsen 1894 B, Side 163 og 1897 A, Side 1; samt Meddelelse fra Dansk Skovforening smst. 1900 A, Side 34. I 1903 er der Udsigt til, at de al- mindelige Fragttakster vil blive forhøjede noget. For et beskedent Veder- lag kan man faa udregnet en Tabel over Fragttakster fra Skovdistriktets Station (eller Stationer) til alle andre danske Jjernbanestationer.