ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
JÆRNBANER. 647 som underrettet 6 Timer efter Afgangen af den første Post, med hvilken Kortet kan sendes fra vedkommende Stations Poststed, med mindre han kan paavise, at Underretningen paa Grund af Post- gangen først senere hai kunnet komme ham i Hænde. En bestilt Vogn skal være færdig læsset senest 24 Timer efter, at Forsenderen er underrettet og den er ført hen paa Læssesporet. I særlig vognknappe Tider kan Læsningsfristen indskrænkes, dog ikke under 6 Dagtimer for en lille og 9 Dagtimer for en stor Vogn. Helligdage og Naturforhindringer, som Snelæg, holdes altid uden for Læsningsfristen. Hvis denne overskrides, maa Forsenderen betale Vognleje med 2 Kr. pr. Vogn for hvert begyndt Døgn. Under- tiden kan det være billigst at tage en stor Vogn og betale Leje for et Døgn i Stedet for at benytte smaa Vogne. I andre Tilfælde maa man forud føre en Del af Godset til Banens Oplagsplads eller Op- lagsrum, og under visse Forhold kan man fritages for at betale Pladslejen. Stykgods læsser Jærnbanen uden særlig Godtgørelse, naar de enkelte Kolli ikke vejer over 500 kg. Læsning af større Mængder Stykgods saavel som af Vognladningsgods paahviler Af- senderen, men paa hans Forlangende paatager Jærnbanen sig, hvor Forholdene gør det muligt, at læsse Godset for en Betaling af 3 Øre pr. 100 kg., saaledes at Vægten afrundes opad. Paa smaa Land- stationer kan Jærnbanen dog sædvanlig ikke levere det fornødne Mandskab. Favnetræ o. Ign. mindre Effekter læsser man med Haandkraft; det sættes tæt og regelmæssigt op i Rækker, omtrent som Favne, paa tværs af Vognen og vil da kunne rummes i denne, selv om man læsser fuldt. Kævler kan man vel til Nød læsse ved Hjælp af svære Slidsctræer (S. 639), Løftestænger og Reb, men Arbejdet er baade tidsspildende, besværligt og farligt; langt lettere kan man læsse ved Hjælp af Svingkran, som nu findes paa mange større Stationer. Jærnbanen forlanger vel, at Arbejdet med denne Maskine skal ledes af dets Personale, men har dog givet Skovdistrikterne Adgang til at faa oplært en af deres Arbejdere i Brugen. Hvor Svingkran mangler, og der ikke findes en passende Rampe, fra hvil- ken Træet kan rulles ind i Vognen, maa man nøjes med en trans- portabel Bukkekran, som stilles tværs over Sporet, og under hvilken man altsaa skiftevis maa køre Arbejdsvognen og Banevognen, hvilket sinker meget og medfører nogen Fare for Arbejderne. Saa vidt muligt bør man lægge de rette Kævler i Bunden, de krogede og uregelmæssige øverst; undertiden kan man lette Stuvningen af Kævler ved at renskære Rodenderne samt hugge fremstaaende Grenstumper, Knuder og Rod udløb af. Særlig vanskelig er Læsningen af smaa Skibsknæ og andre krogede Stykker. Ganske vist maa Læsset, naar det blot ligger fast, have et anseligt Tværprofil med en Bredde af 3.2 ni. i 1.37—3.45 Meters Højde over Skinnerne, og derefter indtil 4.65 Meters Højde en først svagere, siden stærkere aftagende Bredde, men Kævler kan i Regelen ikke lægges i større Bredde end Vogn- bundens, der sædvanlig er c. 2.3 m., Længden passer undertiden ikke med A ognens, og hvis man ikke har en god Kran, kan man