Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNBANER.
647
som underrettet 6 Timer efter Afgangen af den første Post, med
hvilken Kortet kan sendes fra vedkommende Stations Poststed, med
mindre han kan paavise, at Underretningen paa Grund af Post-
gangen først senere hai kunnet komme ham i Hænde.
En bestilt Vogn skal være færdig læsset senest 24 Timer
efter, at Forsenderen er underrettet og den er ført hen paa
Læssesporet.
I særlig vognknappe Tider kan Læsningsfristen indskrænkes,
dog ikke under 6 Dagtimer for en lille og 9 Dagtimer for en stor
Vogn. Helligdage og Naturforhindringer, som Snelæg, holdes altid
uden for Læsningsfristen. Hvis denne overskrides, maa Forsenderen
betale Vognleje med 2 Kr. pr. Vogn for hvert begyndt Døgn. Under-
tiden kan det være billigst at tage en stor Vogn og betale Leje for
et Døgn i Stedet for at benytte smaa Vogne. I andre Tilfælde maa
man forud føre en Del af Godset til Banens Oplagsplads eller Op-
lagsrum, og under visse Forhold kan man fritages for at betale
Pladslejen. Stykgods læsser Jærnbanen uden særlig Godtgørelse,
naar de enkelte Kolli ikke vejer over 500 kg. Læsning af større
Mængder Stykgods saavel som af Vognladningsgods paahviler Af-
senderen, men paa hans Forlangende paatager Jærnbanen sig, hvor
Forholdene gør det muligt, at læsse Godset for en Betaling af 3 Øre
pr. 100 kg., saaledes at Vægten afrundes opad. Paa smaa Land-
stationer kan Jærnbanen dog sædvanlig ikke levere det fornødne
Mandskab.
Favnetræ o. Ign. mindre Effekter læsser man med Haandkraft;
det sættes tæt og regelmæssigt op i Rækker, omtrent som Favne,
paa tværs af Vognen og vil da kunne rummes i denne, selv om
man læsser fuldt. Kævler kan man vel til Nød læsse ved Hjælp af
svære Slidsctræer (S. 639), Løftestænger og Reb, men Arbejdet er
baade tidsspildende, besværligt og farligt; langt lettere kan man
læsse ved Hjælp af Svingkran, som nu findes paa mange større
Stationer. Jærnbanen forlanger vel, at Arbejdet med denne Maskine
skal ledes af dets Personale, men har dog givet Skovdistrikterne
Adgang til at faa oplært en af deres Arbejdere i Brugen. Hvor
Svingkran mangler, og der ikke findes en passende Rampe, fra hvil-
ken Træet kan rulles ind i Vognen, maa man nøjes med en trans-
portabel Bukkekran, som stilles tværs over Sporet, og under hvilken
man altsaa skiftevis maa køre Arbejdsvognen og Banevognen, hvilket
sinker meget og medfører nogen Fare for Arbejderne. Saa vidt
muligt bør man lægge de rette Kævler i Bunden, de krogede og
uregelmæssige øverst; undertiden kan man lette Stuvningen af Kævler
ved at renskære Rodenderne samt hugge fremstaaende Grenstumper,
Knuder og Rod udløb af. Særlig vanskelig er Læsningen af smaa
Skibsknæ og andre krogede Stykker. Ganske vist maa Læsset, naar
det blot ligger fast, have et anseligt Tværprofil med en Bredde af
3.2 ni. i 1.37—3.45 Meters Højde over Skinnerne, og derefter indtil
4.65 Meters Højde en først svagere, siden stærkere aftagende Bredde,
men Kævler kan i Regelen ikke lægges i større Bredde end Vogn-
bundens, der sædvanlig er c. 2.3 m., Længden passer undertiden
ikke med A ognens, og hvis man ikke har en god Kran, kan man