Haandbog I Skovbrug

660 SKOVEFFEKTERNES EGENSKABER. brede Lag. Brændet fortrænges ofte af andre Stoffer, særlig Stenkul, Kokes og Gas, men det er ikke sikkert, at Kulpriser og Skibsfragter stadig vil begunstige denne Overgang, og ved passende Behandling af Brændet kan vi gøre det lettere til- gængeligt, maaske endog anvendeligt hvor man nu kun kan bruge Kul (S. 591, 587), eller det kan blive foretrukket som et renligt og behageligt Brændsel. I mange Egne af det tempererede Bælte hugger man sik- kert mere, end Skoven til Stadighed kan yde, og det, der vokser op, er mindre godt end den første Afgrøde. Særlig tærer Nu- tiden vistnok paa Forraadet af Løvtræ i Mellemeuropa, Øst- europa, Nordamerika og Australien. Men i en Række euro- pæiske Stater findes der et Skovbrug, som stræber efter en vedholdende regelmæssig Drift, samtidig med at de unge Be- voksninger er mere fuldstændige end de gamle og altsaa lover et højere Udbytte end Fortidens aabne og ødelagte Skove; hen- sigtsmæssige Udhugninger, passende Valg af Træart, Kultur- maade og Omdrift kan yderligere forøge Produktionen. I store Dele af Verden indskrænkes Skovarealet vel ved skaanselløs Hugst, men mange Kulturstater udvider det ved nye Anlæg, og andre Steder trænger Skoven af sig selv frem paa Jord, som er bleven øde. Selv om Nedgangen i de tempererede Egnes tone- angivende Stater, tagne under et, er større end Opgangen, be- viser det ikke, at Verdens Træproduktion aftager; man maa tillige regne med de uhyre Strækninger af Naaleskov i de sub- arktiske tyndtbefolkede Lande; de nordlige Dele af Sverrig, Fin- land, Rusland, Sibirien og Kanada saavel som en Del Bjærgegne i andre Lande rummer endnu megen urørt Urskov. Hertil kommer de skovrige tropiske og subtropiske Lande, særlig Cen- tralafrika, det nordlige Sydamerika og Dele af Indien, hvorfra man kan vente i Fremtiden at faa tungt og haardt Løvtræ af ypperlig Godhed, saa snart de politiske og merkantile Forhold tillader Savværksteknikken at udnytte Skovenes naturlige Forraad. Trods de skovrige Landes store Udførsel medgaar dog den overvejende Del af Skovenes Udbytte til Dækning af det hjem- lige indenrigske Forbrug, og særlig i de kolde nordlige Lande ødsles der efter vore Begreber i højeste Grad med Brænde saa- vel som med Bygningstømmer og Hegnstræ; undertiden afbræn- der man endog Skoven for at frembringe Græsgange og Ager- marker. Sparsommelighed i Befolkningens daglige Forbrug kan da føre til en skaansom Behandling af Skovene, og i samme Retning virker den forstlige Oplysning. Samfundets Magt til- tager i Virkeligheden; passende Skovlove kan udrette mere nu