Haandbog I Skovbrug

LYS OCx SKYGGE. 55 nere vi kan gøre Overgangene, desto bedre for Træerne; vi maa vogte os for enhver pludselig og voldsom Forandring i Lysfor- holdene, hvad enten den sker ved Omplantning, eller ved at vi borthugger Overstandere, Træer af samme Bevoksning eller hele N abobevoksninger. Den Varmegrad, som Træet kræver til sin Udvikling, er forskellig fra Art til Art, men tillige for hver enkelt Livsytring. Størst Betydning for os har det at opnaa den Varmegrad, der er mest gavnlig for Træets Ernæring og Vækst, og i mange Til- fælde lægger vi udelukkende Vægt herpaa. Men Varmens Ind- flydelse paa Løvspringstiden har dog ogsaa anselig praktisk Betydning, og Kulden, Mangelen paa Varme, kan skade Skov- træerne saavel om Foraaret, hvor den fremkalder Nattefrost, som om Efteraaret, hvor den kan ødelægge de unge endnu bløde Skud, og om Vinteren, hvor den kan dræbe Frøet, unge Skud eller endog hele Træer, eller kan fremkalde Frostrevner i Veddet. For stærk Varme faar vore Træer vist kun und- tagelsesvis, naar der ikke med Varmen følger Tørhed i Luften og i Jordbunden; derimod hænder det jævnlig, at Mangel paa Sommervarme skader Frøsætningen og Frøets Modning, ligesom et koldt Efteraar medfører en mangelfuld Udvikling, »Modning«, af Aarsskud og Knopper. Middeltemperaturen for nogenlunde lange Tidsrum har størst Betydning for den normale Livsvirk- somhed, medens Afvigelsernes Størrelse og Hyppighed fortrinsvis bliver afgørende for de skadelige Virkninger. Undertiden er det ikke en kortvarig stærk Kulde eller Varme, der gør størst Skade, men derimod en kold eller varm (tør) Periode paa nogle Dage. Vort lille af Havet omgivne Sletteland har vel temmelig ensartede Varmeforhold, men der findes dog inden for Landets Grænser kendelige Forskelligheder i Middeltemperaturen saavel som i de daglige og aarlige Svingninger. Forskellen er ikke saa stor, at den paavirker Træernes naturlige Udbredelse stærkt, men den har en ikke ringe Betydning for deres Vækst og Triv- sel, særlig medens de er unge, men dog ogsaa senere. Fig. 25 (S. 57) viser Døgnets Middeltemperatur paa de fire Aarstider; de røde Kurver gaar igennem alle de Steder, der paa vedkom- mende Aarstid er lige varme. + + betyder, at der lier er varmere end ved den nærmeste Kurve, medens en Forskel i modsat Retning betegnes ved -n Her som overalt i det føl- gende angives Temperaturen i Grader Celsius, naar det mod- satte ikke udtrykkelig er anført. Kortene viser, at om Vinteren (December—Februar) har den største Del af Landet gennemsnitlig mellem 0 og 1°; i det indre