Haandbog I Skovbrug

676 SALGSFORMER OG SALGSVILKAAR. mener i hvert Fald at burde have Henstand, indtil Varen er transporteret, oparbejdet og bragt paa Lagerplads. Undertiden giver Skovbruget vel betydelig længere Kredit, endog 1—11/2 Aar, men i den sunde Forretning er der Grund til at holde Tiden, i visse Tilfælde ogsaa Beløbet, inden for rimelige Grænser. I Detailsalg underhaanden kan man vel afgøre Spørgsmaalet om Betalingsvilkaar efter den enkelte Købers Soliditet, om hvil- ken det sædvanlig vil være let at faa Oplysninger, men Forret- ningsførelsen lettes i høj Grad ved, at kontant Betaling er Re- gelen. Ved Takstsalg af Smaapartier forholder man sig paa lig- nende Maade, og efter gammel Skik fordres der kontant Betaling paa flere Omraader, saaledes ved Salg af Juletræer, Planter, Dekorationskvas. De større Forbrugere, saasom Kommuner der køber Brænde, Landmænd der køber Bygningsmaterialer, maa man ofte give Kredit, omtrent som ved Salg af store Partier underhaanden. Ethvert Skovdistrikt maa sælge en détail, men de fleste Distrikter bør i vore Dage tillige sælge en gros. Hvorledes Grænsen skal drages mellem de to Salgsformer, maa afgøres ved hvert enkelt Tilfælde, idet man tager Hensyn til Bevoks- ningsforhold og Befolkningstæthed, Samfærdselsmidler og Priser. De to Former for Salget kræver forskellig Forberedelse. Ved Detailsalget er ofte en lidet vidtgaaende Sortering og Tildannelse tilstrækkelig, ja maaske endog ønskelig, men til Gengæld maa inan soin Detailhandler være rede til at rette sig efter Køberne og være til deres Raadighed naar som helst; Auktionsdagene maa vælges med Hensyn til Egnens Torvedage og Markedsdage saavel som til Nabodistrikternes Auktionsdage, men i øvrigt paa samme Tid fra Aar til Aar, hvor der ikke er gyldig Grund til at gøre Forandring; Salg underhaanden og Takstsalg kan passende henlægges til en bestemt Dag i Ugen, f. Eks. Mandag Formiddag Kl. 8—11, hvor Sælgeren da allid maa være at træffe, men det maa besørges ogsaa til andre Tider, naar Køberen kan finde os. Man bør stadig føre alle de Varer, Forretningen plejer al sælge, og livis der er Udsigt til, at et bestemt Effekt vil slippe op, maa man i Tide stræbe ved Kultur og Hugst at forebygge Mangelen, ganske ligesom den forsynlige Købmand betids forskriver nye Varer, naar han tager de sidste frem fra Lageret. Undertiden kan vi have Fordel af at sælge den ene af to lige gode Varer, mellem hvilke Valget staar, bil- ligere end den anden, naar denne sidste i Øjeblikket er ved at slippe op for os; i hvert Fald maa vi ikke blot sælge det Købe-