Haandbog I Skovbrug

EN GROS OG EN DÉTAIL. 679 Maksimum og Minimum; Varernes Art, ikke blot Fræart og Dimensioner, men ogsaa øvrige Egenskaber, saasom Knastefri- hed og Form, Mængdeforhold mellem de forskellige Vareklasser, om Veddet skal være nyskoyet, af barket osv. ; Fremgangsmaaden ved Opmaaling; Leveringstid og -sted med Bestemmelser om Virkningen af Strejke og Lockout; Priser, herunder Regler for Udredelse af Fragt, Bropenge, Havnepenge, Vejerpenge, Told, Mulkter m. v. ; Betalingsvilkaar. Undertiden bør man ikke blot slutte Kontrakt om et enkelt Vareparti, men om en fast Leve- rance, jævnt fordelt over et større Antal, f. Eks. 10, Aar. Ved mindre Salg underhaanden anvender man bekvemt Kvitteringsblanketler, paa hvilke Køberen giver Tilstaaelse for, at han rigtigt har modtaget Varen. Til fjerntboende Købere kan Blanketten sendes som et dobbelt Brevkort, hvis ene Halv- del indeholder en Priskurant samt en Anmodning om at faa tilbagesendt den anden Halvdel, paa hvilken Sælgerens Adresse er trykt, forsynet med Køberens Paategning. Tabellen S. 669 viser, at den overvejende Del af vore Skoves Udbytte sælges paa det lokale Marked og kun c. 15 pCt. uden for Omegnen. Uden Tvivl tiltager Betydningen af denne sidste Salgsform, der først og fremmest passer for det store Salg un- derhaanden, men dog ogsaa kan forliges med Salg ved Auktion og endog særdeles godt med Takstsalg af tilvirkede Varer, der f. Eks. leveres vognladningsvis frit paa Køberens nærmeste Sta- tion og helst til samme Pris paa alle Steder i samme Egn. Salget til nærmeste Omegn er næsten eneraadende i velbefolkede skovfattige Egne, hvor der ikke findes overvættes store Mængder af nogen enkelt Træart, medens Distrikter i skovrige og tyndt- befolkede Landsdele maa sende en betydelig Del af Produk- tionen bort, særlig hvis Forbindelsen med Omverdenen er let, og hvis Skovene støder op til Havet, maaske endog ligger paa en Odde eller i en Bue med Strandbredden til Yderside. Afsætningen uden for nærmeste Omegn foregaar især til Fabrikanter, til Bygmestre og til de egentlige Træhandlere, som ikke eller kun ubetydeligt forarbejder Varerne, men nøjes med at sortere og omsætte dem. Endelig kan man hertil med P. E. Müller*) regne de Træhaandværkere, der ved Haandkraft til- virker Varer, som sælges i skovløse Landegne og i Byerne ; det er 1’ørsL og fremmest Træsko, men ogsaa Hjuleger o. a. Red- skabstræ, Trækul og Træskeer, (1er forhandles paa denne Maade. Trævarefabrikkerne er i Regelen saa store, at de forsyner *) Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik, 1881.