Haandbog I Skovbrug

684 UDMAALING OG VURDERING. skraat afskaarne Kanter. Undertiden kan man direkte aflæse Kævlens eller Stammens Rumfang paa Klappens Lineal, der da indeholder flere Rækker Tal, den ene over den anden, svarende til forskellige Længdemaal, som staar langs den indre Kant af den bevægelige Arm. Almindelige Kluppe er af Træ, men til Udmaaling af Savvarer bruger man en lille Klup (Skydelehre) af forniklet Staal og udstyret med Nonius, saa at man kan aflæse Mikromillimeter. Hvor man skal opsøge Træer, f. Eks. til Telegrafstænger, som holder en vis Tykkelse i en vis Højde over Jorden, men ikke vil fælde andre end dem, der tilfredsstiller Fordringen, kan man anvende en Klup, der indstilles paa den givne Diameter og skydes til Vejrs med et System af lette Stænger; simplest er det at sømme Ma-alet sammen af Pinde og sætte det paa en let Stage. Man maaler altsaa, hvor højt der er op til det Sted, hvor Tfæet holder den givne Tykkelse. Ved Undersøgelse af Træers Højde eller Bulhøjde anvender man i øvrigt en Række Sigteredskaber, af hvilke Faustmanns Spejl- højdemaaler, et Diopterinstrument med forskydelig Maalestok, er det der anvendes hyppigst her i Landet. Man maaler Afstanden a fra Træet, f. Eks. med Baand, sigter til Top og Rod, maaler Sigte- liniernes Vinkler og v2 med den vandrette Plan og aflæser de tilsvarende Højder, som er a tg og a tg v2- Tallere lægges sammen, hvis Rodsigtet gaar nedad, Topsigtet opad, medens man tager Diffe- rensen, naar de begge gaar samme Vej. En Række andre Højde- maalere anvendes paa lignende Maade og vistnok med lige saa godt et Resultat. Man vejer Træet paa en almindelig Decimalvægt, dersom den let lader sig opstille i Skoven, men ellers paa en Bismer som an- bringes i et Træ eller i en Trefod. Rumfanget af uregelmæssigt formede Veddele bestemmer man i et Xylometer, et cylindrisk Me- talkar, paa hvis ene Side der findes en Hane og derover et Glasrør med Maalëstok ved Siden. Man fylder Vand i Karret, til det staar op over Hanen, aflæser paa Maalestokken, sænker eller trykker Kvas- bundtet eller Træstykket helt ned i Vandet og aflæser paa ny; For- skellen mellem de to Aflæsninger giver da Træets Rumfang, forudsat at det ikke har suget Vand. Smaa Træprøver undersøger man be- kvemt i et lille kasseformet Xylometer, fra hvis nederste De] der udgaar et bøjet Glasrør, som er slukket ind i en Gummiprop. Man fylder Vand i Kassen, indtil det løber ud gennem Røret; naar der ikke mere kommer Draaber fra dettes Munding, sætter man et Maaleglas under og sænker Træstykket ned i Vandet; den ud- drevne Vandmasse maales altsaa i Glasset. Et tungt Laag, hvis Underside bærer et Gitter af Metaltraad, holder Træstyk- ket nede i Vandet, Naar man forud har vejet Stykket, kan dets Vægtfylde overføres paa et større Parti Træ, som vejes paa Bismer eller Decimalvægt. Aarringenes Bredde maaler man paa Tværsnit ved Hjælp af en simpel inddelt Staallineal, men dersom Træet ikke maa fældes eller sønderdeles, anvender man Presslers Til vækst bor, med hvilket man skærer en cylindrisk Prop ud af Træet, vinkelret paa dets Længde- akse. Paa denne Maade kan man let faa at vide, hvor meget Træets