ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
714 SKOVBRUGETS LEDELSE r ALMINDELIGHED. bindelse med Kunderne, ved sit begrænsede Virkefelt og ved at være under Kontrol af Skovrideren egner sig langt bedre end denne*). Fremdeles udfører Skovfogeden simple Nivellementer og Arealopmaalinger med tilhørende Beregninger af Rumfang og Flader, og endelig fører han Tilsyn med Skovpartens In- ventar samt med dets Ledde og Bomme. Naar disse Arbejder skal passes, vil Skovfogeden have nok at gøre Dagen igennem, undtagen maaske i Soinmermaanederne. Uden for disse kan han derfor kun anvende liden Tid paa sit Landbrug, hvis lian har noget saadant, og det er undertiden tvivlsomt, om den Fordel han kan have af at besørge Kørsel for Skovdistriktet, vejer op mod Ulemperne ved at have anden Virksomhed end den, der foregaar i Skoven og i Stuen; dog passer Landbrug bedre for ham end for Skovrideren. Da han næppe har megen Kørsel i tjenstlige Anliggender, kan Jordlodden, hvor han ikke kører Træ, i frugtbare Egne passende være 2 Tdr. Hartkorn. Ofte er Hesteholdet stort, og Skoven giver nogen Kreaturgræsning, saaledes at Skovfogedlodden let kommer i en ypperlig Drift, med høj Gødningskraft og værdifulde Afgrøder. I øvrigt gælder det, der ovenfor er sagt om Bolig og Brændsel, ogsaa for Skovfogeden, hvem man dog i Regelen har givet frit Brænde, men rigtignok ofte i Form af Kvasbunker som volder ham en uforholdsmæssig stor Ulejlighed, og hvis Indhold kan svinge stærkt. Skovriderens Pengeløn bør være fast, da han har stor Ind- flydelse paa, hvor meget og hvad der hugges, ligesom han i mange Tilfælde bestemmer Udgifternes Størrelse; hverken Brutto- eller Nettoudbytte bliver derfor en rigtig Maalestok for hans Dygtighed, og denne kan vanskelig belønnes ved Salgsprocenter eller Tantième. Anderledes er Forholdet med Skovfogeden. Han har en ikke ringe Indflydelse paa de opnaaede Priser, idet han fører Tilsyn med Opskovning og Sortering, men han fast- sætter hverken, hvad der skal hugges, hvor meget der sælges eller Salgsprisen pr. Enhed. Det kan da være rimeligt at give ham Procenter af Salget paa hans Skovpart, dog saaledes at man trækker Udgifterne til Skovning, Transport og Salg fra den opnaaede Indtægt. Maaske bør man endog honorere ham, hvor der under hans Ledelse er sparet betydeligt ved Udførelsen af store Vejanlæg og Afgravninger eller der er udført særlig om- fattende og fortrinlige Kulturarbejder paa hans Skovpart. Dog *) Jfr. « [P. Winge]: Om Auktions- og Underhaandssalg (Tidsskrift f. Skov- væsen 1894 B, særlig S. 61—64).