Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
714
SKOVBRUGETS LEDELSE r ALMINDELIGHED.
bindelse med Kunderne, ved sit begrænsede Virkefelt og ved at
være under Kontrol af Skovrideren egner sig langt bedre end
denne*). Fremdeles udfører Skovfogeden simple Nivellementer
og Arealopmaalinger med tilhørende Beregninger af Rumfang
og Flader, og endelig fører han Tilsyn med Skovpartens In-
ventar samt med dets Ledde og Bomme.
Naar disse Arbejder skal passes, vil Skovfogeden have nok
at gøre Dagen igennem, undtagen maaske i Soinmermaanederne.
Uden for disse kan han derfor kun anvende liden Tid paa sit
Landbrug, hvis lian har noget saadant, og det er undertiden
tvivlsomt, om den Fordel han kan have af at besørge Kørsel
for Skovdistriktet, vejer op mod Ulemperne ved at have anden
Virksomhed end den, der foregaar i Skoven og i Stuen; dog
passer Landbrug bedre for ham end for Skovrideren. Da han
næppe har megen Kørsel i tjenstlige Anliggender, kan Jordlodden,
hvor han ikke kører Træ, i frugtbare Egne passende være 2 Tdr.
Hartkorn. Ofte er Hesteholdet stort, og Skoven giver nogen
Kreaturgræsning, saaledes at Skovfogedlodden let kommer i en
ypperlig Drift, med høj Gødningskraft og værdifulde Afgrøder.
I øvrigt gælder det, der ovenfor er sagt om Bolig og Brændsel,
ogsaa for Skovfogeden, hvem man dog i Regelen har givet frit
Brænde, men rigtignok ofte i Form af Kvasbunker som volder
ham en uforholdsmæssig stor Ulejlighed, og hvis Indhold kan
svinge stærkt.
Skovriderens Pengeløn bør være fast, da han har stor Ind-
flydelse paa, hvor meget og hvad der hugges, ligesom han i
mange Tilfælde bestemmer Udgifternes Størrelse; hverken Brutto-
eller Nettoudbytte bliver derfor en rigtig Maalestok for hans
Dygtighed, og denne kan vanskelig belønnes ved Salgsprocenter
eller Tantième. Anderledes er Forholdet med Skovfogeden.
Han har en ikke ringe Indflydelse paa de opnaaede Priser, idet
han fører Tilsyn med Opskovning og Sortering, men han fast-
sætter hverken, hvad der skal hugges, hvor meget der sælges
eller Salgsprisen pr. Enhed. Det kan da være rimeligt at give
ham Procenter af Salget paa hans Skovpart, dog saaledes at
man trækker Udgifterne til Skovning, Transport og Salg fra
den opnaaede Indtægt. Maaske bør man endog honorere ham,
hvor der under hans Ledelse er sparet betydeligt ved Udførelsen
af store Vejanlæg og Afgravninger eller der er udført særlig om-
fattende og fortrinlige Kulturarbejder paa hans Skovpart. Dog
*) Jfr. « [P. Winge]: Om Auktions- og Underhaandssalg (Tidsskrift f. Skov-
væsen 1894 B, særlig S. 61—64).