Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
:
—■
716
SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED.
-
tagender vil han uden stor Vanskelighed eller Bekostning kunne
faa den bygningskyndige Assistance, som han behøver. Det
gælder her som paa andre Omraader, at Distriktets Bestyrer
bør føle og bære det fulde Ansvar for dets økonomiske Forhold.
Hvis det anses for nødvendigt at have en særlig, Skovbestyreren
sideordnet, Bygningsinspektør, maa der i hvert Fald fastsættes
Former, under hvilke de skal virke sammen, saa at Byggeplanen
ikke godkendes af Skovejeren, før han er blevet bekendt med
Skovriderens Mening, og der er givet Regler for det daglige Til-
syn med Bygningens Opførelse.
Den forudgaaende Fremstilling har nærmest taget Sigte paa
Ledelsen af store eller middelstore Skovbrug. Hvor Størrelsen
gaar ned under 1000 Tdr. Ld. (i Nord- og Vestjylland 2000)
vil en Ordning som den foreslaaede enten føre til overvældende
store Bestyrelsesudgifter eller til saa smaa Lønninger, at de er
utilstrækkelige, selv om man tænker sig, at Ledelsen af de smaa
Skovbrug er i Hænderne paa yngre Mænd, der muligvis siden
kan forflyttes til større Stillinger. Under saadanne Forhold bør
man simplificere Bestyrelsen, og den mest nærliggende Udvej
er da den at forene Skovrider og Skovfoged i een Person. Der-
næst kan Bestyreren overtage alt med Planlægning forbundent
Arbejde: Opmaaling, Taksation ni. v., hvortil man under større
Forhold benytter Medhjælp. Fremdeles kan det tillades ham
at bestyre liere Skovejendomme eller at føre Tilsyn med Skove,
der med vor Tids Samfærdselsforhold ikke behøver at ligge i
samme Egn af Landet, ja maaske endog helst maa have en
anden Kundekres end selve det Skovdistrikt, paa hvilket han
er ansat. Endelig kan Skovens Bestyrelse forenes med anden
Virksomhed paa samme Gods, og her er der mange Muligheder:
Skovrideren kan overtage hele Bestyrelsen af Jagten; andre
Steder kan Fiskeavl, Teglværksdrift eller Tørvedrift lægges ind
under hans Ledelse ; Distriktet kan indrette sig paa at have stor
Salgsplanteskole, eller et Savværk der ikke blot oparbejder dets
egne Varer, men ogsaa køber Træ fra andre Skove. Paa mindre
Besiddelser, hvis Bøndergods i Hovedsagen er solgt bort, vil
det ogsaa være muligt at forene Skovrider og Godsforvalter i
samme Person ; dog bør man da helst have en særlig Skov-
kasserer, der tillige er Godskasserer. Under større Forhold kan
Skovrideren være Materialforvalter (Bygningsforvalter), medens
Godsets Bestyrelse i øvrigt er underlagt en særlig Godsforvalter.
I ældre Tid, da Forstkandidater kunde faa Landmaalerbestalling,
og da man havde en særlig Landmaalereksamen, var del meget
almindeligt, at Skovbrugere havde nogen Indtægt ved Udstyk-