ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
: —■ 716 SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED. - tagender vil han uden stor Vanskelighed eller Bekostning kunne faa den bygningskyndige Assistance, som han behøver. Det gælder her som paa andre Omraader, at Distriktets Bestyrer bør føle og bære det fulde Ansvar for dets økonomiske Forhold. Hvis det anses for nødvendigt at have en særlig, Skovbestyreren sideordnet, Bygningsinspektør, maa der i hvert Fald fastsættes Former, under hvilke de skal virke sammen, saa at Byggeplanen ikke godkendes af Skovejeren, før han er blevet bekendt med Skovriderens Mening, og der er givet Regler for det daglige Til- syn med Bygningens Opførelse. Den forudgaaende Fremstilling har nærmest taget Sigte paa Ledelsen af store eller middelstore Skovbrug. Hvor Størrelsen gaar ned under 1000 Tdr. Ld. (i Nord- og Vestjylland 2000) vil en Ordning som den foreslaaede enten føre til overvældende store Bestyrelsesudgifter eller til saa smaa Lønninger, at de er utilstrækkelige, selv om man tænker sig, at Ledelsen af de smaa Skovbrug er i Hænderne paa yngre Mænd, der muligvis siden kan forflyttes til større Stillinger. Under saadanne Forhold bør man simplificere Bestyrelsen, og den mest nærliggende Udvej er da den at forene Skovrider og Skovfoged i een Person. Der- næst kan Bestyreren overtage alt med Planlægning forbundent Arbejde: Opmaaling, Taksation ni. v., hvortil man under større Forhold benytter Medhjælp. Fremdeles kan det tillades ham at bestyre liere Skovejendomme eller at føre Tilsyn med Skove, der med vor Tids Samfærdselsforhold ikke behøver at ligge i samme Egn af Landet, ja maaske endog helst maa have en anden Kundekres end selve det Skovdistrikt, paa hvilket han er ansat. Endelig kan Skovens Bestyrelse forenes med anden Virksomhed paa samme Gods, og her er der mange Muligheder: Skovrideren kan overtage hele Bestyrelsen af Jagten; andre Steder kan Fiskeavl, Teglværksdrift eller Tørvedrift lægges ind under hans Ledelse ; Distriktet kan indrette sig paa at have stor Salgsplanteskole, eller et Savværk der ikke blot oparbejder dets egne Varer, men ogsaa køber Træ fra andre Skove. Paa mindre Besiddelser, hvis Bøndergods i Hovedsagen er solgt bort, vil det ogsaa være muligt at forene Skovrider og Godsforvalter i samme Person ; dog bør man da helst have en særlig Skov- kasserer, der tillige er Godskasserer. Under større Forhold kan Skovrideren være Materialforvalter (Bygningsforvalter), medens Godsets Bestyrelse i øvrigt er underlagt en særlig Godsforvalter. I ældre Tid, da Forstkandidater kunde faa Landmaalerbestalling, og da man havde en særlig Landmaalereksamen, var del meget almindeligt, at Skovbrugere havde nogen Indtægt ved Udstyk-