ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
720 ARBEJDS- OG ARBEJDERFORHOLD. Aldrene 15—25 Aar, til sig; ganske ukendt er dog Arbejde af Drenge og unge Mennesker ikke i Skoven; hyppigst forekommer det vist i Nordøstsjælland og Vestjylland. 11 pCt. af Skov- arbejderne er over 60 Aar, skønt det overvejende Antal sikkert er fast bosiddende, ubemidlede, i Stand til at opnaa Alderdoms- understøttelse*). Dette sidste Forhold vidner om, at Skovbruget til en vis Grad formaar at sysselsætte de gamle; maaske tjener de kun lidet ved Akkord, maaske nøjes de med en lavere Dag- løn, men de gør dog et nyttigt Arbejde og føler Glæden derved, ja, i mange Tilfælde kan deres Erfaring og Paalidelighed vel bøde noget paa, at Kræfterne svigter. Beklageligt er det, at Skovbruget har saa faa unge Arbejdere; mange Folk faar vi først, naar de er halvt udslidte i Landbrugets Tjeneste; de vil da sjældent naa den fulde Færdighed i at bruge Redskaber, og endnu sjældnere vil de i Kendskab til Skoven, i Kærlighed til Arbejdet kunne maale sig med dem, der fra Barneaarene har været knyttede til Skovbruget. Først og fremmest bør vi søge at drage de unge, Aldersklassen 15—25 Aar, til Skoven, men dernæst kan vi ogsaa meget godt Aaret om sysselsætte 12—15 aarige Drenge nogle Timer hver eller hveranden Dag ved let og sundt Arbejde: de kan slæbe Kvas sammen, skære og op- sætte Fagotter og andre Smaaeffekter, samle Frø og Kogler, plante og prikle, til Dels vel ogsaa grave og rive i Planteskolen, aftage og tilvirke Bark, gøre let Vejarbejde, rense Kulturer og luge Planteskoler; og dette Arbejde udfører de under Opsigt af ældre Skovarbejdere, blandt hvilke maaske deres Fader findes; de vænnes saaledes til at arbejde sammen med fremmede, uden dog at rives ganske bort fra Hjemmet, saaledes som de vilde blive, hvis de kom ud at tjene. Med god Grund lader mange nordsjællandske Skovløbere og Hegnsmænd deres halvvoksne Sønner arbejde ude i Skoven i Stedet for at sende dem ud som Vogterdrenge eller Tjenestedrenge. Skovbruget bør ligesom Haandværk og Industri lægge Vægt paa at uddanne de unge. Uddannes maa Skovarbejderne, naar de skal blive dygtige, og unge maa de helst være, thi de ældre rummer ofte ikke tilstrækkelige Udviklingsmuligheder. Erfaringer fra Anvendelsen af Straffefanger ved Hedekultur**) tyder paa, at den, der for Alvor vil, forholdsvis hurtigt kan lære at frem- bringe meget og godt Jordarbejde. Vanskeligere er det vistnok *) Jfr. L. 9. April 1891 om Aklei-domsunderstøttelse, jfr. L. 23. Maj 1902 om Tillæg til førstnævnte Lov. •*) C. Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift Januar 1901.