ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
DEN DAGLIGE BOGFØRING. 743 indrettet omtrent som Vedregnskabet, kun maa der være en Rubrik til Regnskabsaar, idet hver Afdeling føres paa særlig Folio gennem en længere Aarrække; i Stedet for Regningens Nr. indfører han dens Datum; forrest i Bogen indrettes et Re- gister, der viser, paa hvilke Sider Afdelingen lindes. Efter Skov- ningsregningerne indføres de opskovede Effekter som 1 ilgang, og øverst sættes Afdelingens Beholdning fra forrige Aar. Paa den Dobbeltside, hvor Afgangen findes, opføres de udleverede Effekter. Ved Aarets Slutning tæller man op for hver Afdeling og sammenligner med Forholdene i Skoven. Naar Skovrideren fører et Eksemplar af denne Bog, kan den give ham Stof til en Statistik over den indvundne Ved- inasse, men Kontrollen skærpes og Udarbejdelsen af Driftsstati- stikken lettes ved, at han i Stedet fører en eller flere Skovnings- bøger, i hvilke hver Afdeling vel holdes for sig, men ikke har særskilt Folio. Paa Distrikter, der kun omfatter een 1 ræart, eller hvor der vel findes liere Træarter, men kun aflægges faa Sortimenter, kan man nøjes med een saadan Skovningsbog; men hvor der saavel er Naaletræ som flere Sorter Løvtræ, bør man (jl'r. S. 738) have tilsvarende Bøger. Skemaet S. 744—45 viser Indretningen af en saadan for Træarten Bøg; foran i Bogen sættes et Register, der viser, paa hvilke Sider hver Afdeling findes; hvor mange Linier der skal staa aabne til hver Af- deling bestemmes ved Skøn; sædvanlig vil 6—10 være passende. Bogens Antal af Blade bør være 100, højst 200. Ved Regnskabs- aarets Slutning opsummeres Bøgerne, og Summerne skal slemme med Vedregnskabets. Tillige summerer man det nyskovede op for hver enkelt Afdeling; men dette Arbejde udføres enten paa særligt Papir, eller det maa vente til sidst, naar Hovedsummerne er fundne, da det ellers kan forstyrre Optællingen af den hele Side. Under Summerne for den enkelte Afdeling kan man sætte de tilsvarende F astmassetal, og derunder atter, som Pro- dukt, Sortimentets samlede Vedmasse i Hundreder Kubikfod; eksempelvis er dette gjort ved Afdeling II, 24. I Bygningsbogen føres alle Regninger, Bygningsvæsenet vedrørende, med særskilt Folio for hver af de S. 739 nævnte Enheder. Et Bygningskompleks, f. Eks. en Skovfogedbolig, er lige sRci vel en økonomisk Isnlied som et bevokset Aical, ved at holde dets Regnskab særskilt vil vi efterhaanden faa Blik for, om Vedligeholdelsen er billig eller dyr. Paa lignende Maade kan det være oplysende at have Regnskab for et enkelt Vandløb, et Hegn, en Vej. Bogen bør udstyres med Grund- planer og Skitsekort, der viser Regnskabsenhedernes Beliggenhed.