ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
72 ATMOSFÆREN. blot Luftens, men ogsaa Jordens Varmeforhold stærkt. Man har endog fundet en Forskel fra de sydlige til de nordlige Hælder af 4—5° om Sommeren, 2—3° om Vinteren, alt i 30 1 omniers (0.8 m.) Dybde. Om den varmeste Hælde er Sydøst, Syd eller Sydvest, afhænger noget af Aarstiden og Fugtigheds- forholdene, men tillige vistnok af Vinden, idet Blæsten kan af- køle Jordluften. Om den varme eller den kølige Jord er gavn- ligst for Træerne, beror for en stor Del paa de medfølgende L ugtighedsforhold, men hvor der er en passende Mængde Fug- tighed, fremmes Rodens Virksomhed og Vækst stærkt ved, at Temperaturen i de omgivende Jordlag og i Jordvandet er høj. Luftens og Jordens Varmeforhold har først og fremmest Betydning for Plantevæksten, men dog ogsaa i andre Hen- seender for Skovbruget. Frosten standser Kulturarbejderne saavel som Grøftegravning, Vejanlæg, Hegnssætning in. m., men kan til Dels begunstige Skovningen og i hvert Fald Transporten af Skoveffekterne med Vogn, hvorimod Forsendelsen til Søs hem- mes af Isen. I varmt Vejr er det meget anstrengende at udføre Skovning og andet haardt Arbejde i Skoven, medens omvendt skarp og kold Luft er ubehagelig for den, der skal udføre det fine Kulturarbejde. Fugtighedsforholdene afhænger først og fremmest af Ned- børen, men dog ogsaa af Luftfugtigheden, Dugdannelsen, Jordens Indhold af Vand og Fordampningen fra Planter og Jordover- fladen, der atter paavirkes af Vinden. Fig. 29 viser Nedbøren paa de fire Aarstider, udtrykt i Centimeter. I øvrigt er Kortene indrettede ligesom paa Fig. 25. Gennemgaaende er Nedbøren større mod Vest end mod Øst, og tæt ved Kysterne er der ofte noget mindre Nedbør end inde i Landet, men fra Sted til Sted kan der være en meget betydelig Variation, og Regnmængdens Fordeling over Aarstiderne er ej heller ens i Landets forskellige Dele. Allerede Vinter og Foraar er der en Forskel af 4—6 ctm. fra Sydfyn til Kysterne af Storebælt eller til Bornholm; om Sommeren har det sydlige Midtsjælland endog 6—8 ctm. mere end Øens Vestkyst, og om Efteraaret optræder der endnu langt større Forskelligheder; en Plet af Jylland SØ. for Ringkøbing har saaledes 28 ctm., medens den sydvestlige Kyst af Sjælland kun har 16 ctm., og den største Del af Hederne har 22—26 ctm., hvorimod der kun falder 18 ctm. i Odsherred og ved Tisvilde. Den største Nedbør fakler for Vestjyllands Vedkommende i Sep- tember—Oktober, for Øernes Vedkommende allerede i August— September, hvilket stemmer med, at vort Land ligger paa Græn- sen mellem Efteraarsregnens og Sommerregnens Bælte; i Eng-