78
ATMOSFÆREN.
heder ved Skovningen, men denne kan paa den anden Side ej
hellei indrettes efter at skulle foregaa paa Sne. For Jærnbane-
transporten har Sneen som bekendt en anselig Betydning;
1 ransporten med Hestekraft vanskeliggøres vel ogsaa noget ved
Sneføie, men kan dog undertiden lettes, hvor Snelaget er jævnt.
Isslag optræder jævnlig i vore Skove og kan gøre en ken-
delig Skade paa Bevoksningerne; saaledes udgjorde Massen af
brækkede Træer og nedfaldne Grene efter Isslaget d. 17 de- 19 de
Februar 1880 paa flere fynske Skovdistrikter 20—30 Kubikfod
pi. Id. Ld.; Isens Tykkelse var 1/s—P/2 Tomme, og selv store
Træer paa 1—2 Favne blev væltede af Ismassernes Tryk*). —
Hagl og Rimfrost gør sjældent Skade i vore Skove.
Af den Nedbør, der naar Jorden, løber en stor Del bort
gennem Bække og Aaer; man regner, at gennemsnitlig omtrent
en Tredjedel saaledes gaar tabt. En stor Mængde fordamper
fra Jorden, fra Vandflader eller fra Plantevæksten; men hvor
meget (1er trænger ned i Jorden, afhænger ogsaa af dennes
Sammensætning og Tilstand, af Terrainformen, af om Nedbøren
falder som Sne eller Regn, som Smaaregn eller voldsomme Regn-
skyl. Der fordamper mere fra vandmættet Jord end fra en
Vandflade, men endnu større Mængder kan der fordampe fra
en urteagtig Plantevækst, hvis Vandforbrug imidlertid paavirkes
stærkt af Varmen, Vinden, Jordens og Luftens Fugtighedsgrad.
Jo varmere Luften er, desto større Mængder Vanddamp
kan den indeholde, saaledes forholder disse Mængder sig ved
Temperaturerne -4-9° 0° 10° 4-21°
omtrent som 1 : 2 : 4 ; 8
Man angiver ofte Luftens Fugtighedsgrad ved at sige, hvor
mange Procent Vanddamp der er i Forhold til den Mængde,
der vilde kunne være ved den givne Varmegrad. Dette pro-
centiske Forhold kaldes den relative Fugtighed; naar Luften er
mættet med Vanddamp, er den relative Fugtighed 100; naar
Luften indeholder tre Fjerdedele af den Vanddamp, der kan
være ved den givne Temperatur, er den relative Fugtighed 75.
Vort Land har gennemgaaende temmelig fugtig Luft, men del-
er dog i saa Henseende en ikke ringe Forskel fra Kysterne og
de smaa Øer til det indre af de større Landsdele, hvilket freni-
gaar af nedenstaaende Tabel. Stationerne og Aarene er de
samme, der er omtalte S. 76. Enkelte Huller i Iagttagelses-
rækkerne er udfyldte ved Interpolation.
*) Tidsskrift for Skovbrug Bd. V, S. 310—313.