Elektrisk Lys

16 brænde enkeltvis ved 110 Volt, ja endogsaa ved 220 Volt. Paa Pariserudstillingen 1900 saas første Gang Bre- merlampen. Det var lykkedes Opfinderen, H. Bremer, ved forskellige Tilsætninger at fremstille Kul, som gav betydeligt mere Lys for samme Strøm end de sædvan- lige. Som Tilsætninger benytter Bremer navnlig for- skellige Kalksalte. Lyset er noget gulligt, og Lamperne brænde mindre roligt end sædvanlige Buelamper. Der er gjort talrige Forsøg paa at forbedre Bue- • lyset; men man har altid stødt paa den Vanskelighed, at Lyset ved Tilsætninger blev uroligt. Det var først Bremerlamperne, der slog an, hvad man bedst ser deraf, at adskillige andre nu ogsaa fabrikere Kul med farvet Lys. I København ses allerede adskillige af disse saa- kaldte Flammebuelamper. Medens ■ Kalkforbinde]ser give et gulligt, give Strontiumforbindelser et rødligt og Baryumforbindelser et graalighvi'dt Skær. Flammebue- lamper egne sig fortrinligt til udvendig Belysning. De forbruge kun ca. 0,25 Watt pr. Lys regnet som hemi- sfærisk Middellysstyrke. Til Belysning inde ere de endnu for urolige, ligesom de kunne afgive forskellige skadelige Luftarter. I de originale Bremerlamper sidde Kullene ikke over hinanden, men ved Siden af hinanden i lidt skraa Stil- ling. Buen vender nedad og holdes i denne Stilling ved en elektromagnetisk Paavirkning. En ganske speciel Anvendelse har Buelamper faaet som Helbredelsesmiddel, efter at Finsen har paavist de stærkt brydbare Straalers bakteriedræbende Evne og Virk- ning paa Huden. Paa Finsens Institut benyttes Bue- lamper paa ca. 70 Ampere og en maximal Lysstyrke af ca. 22.000 Lys. Sally B. Salomons Bogtrykkeri.