Elektrisk Lys

dampen blive adskilt, og dens Indhold af Kul afsætter sig som et meget fast staalgraat Lag udenom den op- rindelige Traad. Paa de Steder, hvor den oprindelige Kultraad var tyn- dest, har den giødet stærkest, og paa disse Steder har der derfor afsat sig det tykkeste Lag. Traadens Overflade er følgelig blevet mere jævn. Overtrækket har endvidere en væsentlig bedre Udstiaalingsevne end den blødere Kærne. Efter Forstærkningen fæstes de to Ender af Kul- traaden til to Nikkeltraade, c Fig. 1, som boldes sammen af et Tværstykke, &, af Glas. Til bedre Befæstelse udfældes der paa Forbindelsesstedet et Lag Kulstof. I den Hensigt klemmes der en strømførende Polklemme paa Nikkel- traaden og paa Kultraaden tæt ved Forbindelsesstedet, det hele sænkes ned i Petroleum, og der sendes en stærk elektrisk Strøm gennem Forbindelsesstedet, som derved gløder og bliver beslaaet med Kulstof, a. Nikkeltraadene egne sig ikke til lufttæt Indsmelt- ning i Glasbeholderen. Derfor forlænges de med to af økonomiske Hensyn ganske korte og tynde Platintraadfe, og disse forlænges atter med to Kobbertraadsøjer. For- bindelserne udføres ved Sammensmeltning i en hed Blæserørsflamme. Den Glasbeholder, i hvilken Traaden derefter skal indsmeltes, er aaben i den ene Ende. I den anden er der tilsmeltet et Stykke Glasrør, som senere skal bruges ved Udpumpningen. Kultraaden med de til den fæstede Metaltraade føres gennem den aabne Ende ind i Glas- beholderen. Derefter smeltes Aabningén til, og med en Pincet, som føres ind gennem den bløde Glasmasse, trækkes Kobberøjerne frem gennem Glasset saavidt, at Platinstykkerne, d, komm® til at ligge i det egentlige Ind- smeltningssted. Med en Tang trykkes derefter Indsmelt- ningsstedet fladt og der trykkes et Par Fordybninger i Glasset ovenover til Holdepunkter for Gipsen ved den senere Indstøbning af Lampen i Lampefoden.