Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

vil denne Ufuldstændighed sikkert mærkes, men da det paagældende Afsnit er det, der lettest lader sig komplet- tere ved Hjælp af udenlandske Værker, haaber jeg, at denne Mangel ikke maa føles for stærkt. Hvad Formlerne angaar, har jeg søgt at skrive dem paa en for Regnestok praktisk Maade, ligesom jeg over- hovedet har lagt Vægt paa at bringe dem i den for Be- nyttelsen mest bekvemme Form; Momenter er saaledes overalt indført i Kilogrammeter, Spændvidder o. Ign. i Meter, medens Tværsnitsdimensioner og deraf udledede Størrelser er angivet i Centimeter. Det samme System er anvendt ved Formlernes Udledelse og har undertiden besværlig- gjort denne, men jeg har ment hellere at maatte tage den forøgede Ulejlighed fremfor at anvende to Systemer, del- let kunde virke forvirrende. Ved Valget af Bogstavsymboler har jeg tilstræbt en vis Konsekvens, uden dog at kunne føre den igennem, da jeg har anset det for praktisk at bibeholde saadanne Be- tegnelser som E, I, f, h, c> o. s. v. i den Betydning, hvori de almindeligvis anvendes. Jeg skal dog gøre opmærksom paa, at Længdemaal i Meter altid er betegnet ved et stort Bogstav (A, B, H o. s. v.), medens Længdemaal i Centimeter er betegnet ved et lille Bogstav (a, b, h o. s. v). Fra denne Regel danner kun f (en Bues Pilhøjde i Meter) en Und- tagelse. løvrigt findes der Side 199 en alfabetisk ordnet Fortegnelse over de forskellige Bogstavers Betydning. Med Hensyn til Betonens Blandingsforhold har jeg benyttet en Skrivemaade, der afviger fra den almindelige, idet jeg sætter Skærvemængden lig 100 og angiver Sandets og Cementens Mængde i Forhold hertil. Denne Skrive- maade forekommer mig langt anskueligere end den, der ellers bruges. Tager vi til Exempel Blandingsforholdene lC:2S:4Sk og lC:3S:6Sk, saa er den eneste Forskel imellem dem et forskelligt Cementindhold, medens det eneste Tal i Formlen, der ikke varierer, netop er det, der angiver Cementmængden. Med Skrivemaaden 100 Sk:50 S: