Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

97 ingen Trykarmering er. I dette Tilfælde kendes altsaa Momentarmen: 2 = h — J + 6^0,75 h — a) og dermed i Følge (67) det Moment, den enkelt armerede Bjælke kan optage: M’ = 53,4 B a (o,75 — (75) medens det tilsvarende Jærnareal er: Af det givne Moment M er der en Rest tilbage AM=M —JT, der skal optages af det trykkede Jærn fc sammen med en Forøgelse Af af det strakte Jærn. Det er nu mest økonomisk at bestemme disse to Jærn- indlæg saaledes, at den neutrale Axe beholder sin Plads, og man faar da som vist Side 82: hvor: , M—M’ fc = —c----- 100 <A- / hc tf = 600 ( 1 — 2,67 — J \ /z, (77) (78) (79) Man begynder altsaa med at bestemme M’, f og tf, hvorpaa fc og Af findes af (77) og (78). Trykarmeringen lægges oppe i Pladen lodret over Ribben og maa, som omtalt Side 80, forbindes med det strakte Jærn ved Hjælp af Bøjler. Ved Udledelsen af Formlerne (62)—(65) toges der ikke Hensyn til det trykkede Areal af Bjælkekroppen. Ved meget høje Bjælker med tynd Plade kan dette faa Betyd- E. Sjaenson: Jærnbeton. 7