Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

100 Snit AAm fra hinanden og M2 (Fig. 59), vil Trykkræf- terne i disse Snit være henholdsvis 100 og 100 M2:p,. Fuj.59. Differensen: 100 — M^tp, er altsaa den forskydende Kraft, der paa Stræk- ningen A A virker i og under den neu- trale Flade. Forskydningsspændingen bliver derfor tz,=(M2 — :(100AABp), naar Bm er Pladens Bredde, og naar A A er saa lille, at Forskydningen kan regnes ensformig fordelt over denne Strækning. Kaldes Vederlagsreaktionen R og Belastningen pr. Ib. Meter q, bliver: M1 = RA — qA^A og M2 = R (A + A A) — q (A + A A) • |(A + A A) M2 — Mx = R A A — iq [{A 4- A A)2 — A2] [A = A A [fi — q (A + ^)] = A A • V, hvor V er Transversalkraften midt mellem de to Snit. Vi faar derfor ligesom før: AA-V V Tb IWAA-Bp 100 B p, k ’ Dette Udtryk gælder almindeligt, man finder altid For- skydningsspændingens Maximalværdi i et Tværsnit ved at dividere Transversalkraften i Snittet med 100 B p,. Naar Pladen bærer en ensformig fordelt Totalbelast- ning, vil Transversalkraften være Nul i Midten og voxe jævnt henimod Vederlagene, og Forskydningen varierer altsaa paa samme Maade. Største Forskydningsspænding forekommer derfor ved Vederlagene og faas ved at dividere Reaktionen med 100 Bp„ I Exemplet Side 72 var Pladens Nyttehøjde 8,71cm,