Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

99 paagældende Sted. Imidlertid kan Forskydningen ikke fordele sig ensformigt over Tværsnittet, som følgende Be- tragtning viser. I Afstanden A fra Vederlaget er Momentet V- Aksm, og da Afstanden fra Jærnet til Trykcentret er = h — | x, bliver hele Trykkraften 100 VA:p,. Lægges et vandret Snit i den neutrale Flade og et lodret Snit gennem Kraften V, som vist paa Fig. 57, vil Trykket søge at skyde det afskaarne Stykke til venstre, og naar det bliver liggende, kan det kun skyldes en vandret Kraft af samme Størrelse i den neutrale Flade. Da denne Flades Areal er 10000 AB cm2, bliver Forskydningsspændingen: V 100 B (80) Havde vi lagt Snittet højere oppe, var Trykket blevet mindre og dermed ogsaa Forskydningen, havde vi lagt det dybere, vilde derimod Trykket og Forskydningen have holdt sig konstante. Den vandrette Forskydning er altsaa Nul foroven, voxer derfra ned til den neu- ,------ trale Axe, hvor den naar sin Maximalværdi, Wik der holder sig konstant ned til Jærnet, og j ganske paa samme Maade vil Spændingen / variere i det lodrette Snit (Fig. 58). \ ___ Vi har uden videre forudsat, at For- skydningen var ensformig fordelt over den Fto. 58. vandrette Strækning A, og det er den J ogsaa i det anførte Exempel, idet Transversalkraften (o: den forskydende Kraft, Summen af alle de ydre Kræfter, der paavirker Pladen tilvenstre for Snittet, Reaktionen ind- befattet) er konstant paa Strækningen A. Lægges det lod- rette Snit f. Ex. i Afstanden fra Vederlaget, saa er Momentet kun halvt saa stort, altsaa ogsaa Trykkraften halv saa stor, men samtidig er Forskydningsfladen for- mindsket til det halve. Er Pladen ensformig belastet, og er Momenterne i to 7*