Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

102 Formel (82) er udledt under den Forudsætning, at Jærnene ender i Vederlagspunktet, i Virkeligheden gaar de et Stykke videre, saa zbj findes for stor, noget man dog ikke plejer at tage Hensyn til. Formel (82) er lige saa vel som (81) gyldig for en vilkaarlig Belastning. I Følge (81) er nemlig hele den for- skydende Kraft i et vandret Snit umiddelbart over Jærnet V:p, og da denne Kraft overføres til Jærnet langs dets Overflade, kommer man til (82). De to Størrelser, der har Interesse, Jærnets Adhæ- sionsspænding og største Forskydningsspænding i Betonen, findes altsaa bægge af V:p ved at dividere med henholdsvis Jærnomfanget pr. Ib. cm og Pladebredden. Viser det sig, at zbj bliver større end 4,5at, maa man bruge spinklere Jærn. Imidlertid kan man let paa For- haand sikre sig, at Adhæsionsspændingen ikke bliver for stor. Man har nemlig: 100 M = f Gj • p, = o • n d2 • Gj • p, og af (82): V — zbj • pond, der ved Division giver: 100 M d Gj For simpel Understøtning og ensformig fordelt Total- belastning er Forholdet mellem Momentet i Pladens Midte og Transversalkraften ved Vederlaget: der indsat i (83) giver: 100 L d Gj 4 4 zbj (83) (84) eller: d = 100 L~ J' °j (85)