Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

108 saa at de søgte Størrelser bliver: ßi — ßz = (Vc — Vc — 1)^A, A~Ä = (V/«—1—Ve —2)^, h — Ä = (Vc — 2 — Vc — 3) 4, o. s. v. (90) Som Bøjler bruges i Frankrig og Danmark mest Baand- jærn f. Eks. 20 X lmm eller 30 X 2mm, i Tyskland mest Rundjærn 5 — 10mm i Diameter (seSide 54). De smaa Di- mensioner foretrækkes, fordi de er lette at bøje, og man gaar kun op til større Dimensioner, naar Bøjleantallet ellers vilde blive for stort. I hver Gruppe lægges Bøjlerne symmetrisk om Bjæl- kens Midte og højst een om hvert Jærn. Det anbefales 1^.64. undertiden særligt at lægge Bøjlerne om de yderste Jærn, for at Pladen ikke ved eensidig Belastning skal kunne flække Bjælken (Fig. 64), et Tilfælde, der dog vist næppe nogensinde er indtraadt. Naar vi følger den foretagne Ind- deling af Forskydningstrekanten, skal den første Bøjlegruppe lægges over det teoretiske Vederlagspunkt eller mellem dette og det paafølgende Delingspunkt, hvorefter de øvrige Bøjlers Plads er bestemt. En streng Overholdelse heraf er dog selvfølgelig ikke nødvendig; over Vederlaget vil der overhovedet næppe være Fare for Revner. Derimod kan det være godt, af Hensyn til de senere omtalte skraa Revner, at lægge en Bøjlegruppe i en Afstand af c. h fra Vederlagets Forside. Bøjlerne bøjes om Rundjærnene og maa rage godt op i Pladen, da Overgangen mellem denne og Ribben er den farligst paavirkede Flade paa Grund af den pludselige