Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

113 A1==0,26m, A2 = 0,73m, A3 = l,13m, A4= Der er altsaa rigelig Sikkerhed. Til Slut bestemmes Adhæsionsspændingen ved Hjælp af (82): ,,.=_____L50?____= 4«. 21,9-10-«-2 At Spændingen ikke overskrider den tilladelige, har vi naturligvis paa Forhaand sikret os ved Brug af (85). Man bør lægge megen Vægt paa, at Bjælkerne kon- strueres stærke nok til at optage Forskydningsspændin- gerne, thi det viser sig atter og atter ved Belastningsforsøg, at Bjælkerne brydes ved Vederlaget, saa at den Sikkerhed, hvormed Bjælkens Midterparti er dimensioneret, ikke kom- mer til Udtryk. Der er næppe Tvivl om, at Jærnenes Opbøjning er det virksomste Middel til at forstærke Bjælkeenden og først og fremmest bør anvendes. I mange Tilfælde nøjes man dog ikke hermed, men indlægger yderligere en større eller mindre Mængde Bøjler, selv om det teoretisk set ikke er nødvendigt, ja Sanders indlægger endog vandrette Stæn- ger ud fra Vederlaget i forskellige Højder til Optagelse af den lodrette Forskydning. Jeg tror, man kan overdrive disse Forholdsregler og derved vanskeliggøre en tæt Støbning af Betonen, men paa Basis af de foreliggende Forsøg lader der sig ikke fælde nogen endelig Dom. Vil man gøre mere ud af Sagen, end der er gjort i Exemplet ovenfor, kan man som nævnt Side 104 enten fuldstændig se bort fra Betonens Forskyd- ningsstyrke eller se bort fra den paa det Stykke, hvor den overskrider 4,5at. Den nævnte Bjælke skal da armeres paa de 1,38m, nærmest Vederlaget, og her skal ikke reg- nes med den lille Forskydningstrekant, men med hele Trapezet (Fig. 67). Den sidste Fremgangsmaade forfægtes af Professor Mörsch (se f. Eks. Beton & Eisen 1906, Side 289), der imid- E. Suenson: Jærnbeton. 8