Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

 123 kunne reduceres betydeligt, uden at det mærkes paa 07,, da ej i dette Tilfælde er meget lille. Dette fremgaar tydeligt af efterfølgende Tabel, der indeholder Spændingerne i forskellige Tværsnit, der alle har B = lm og M = 1000ksm, medens P dels er 25000k®, dels 1000 ks. M P m a c ni h cm X cm f cm2 at Gj at _1 14 13 9,3 0,91 53,9 322 _i 14 13 9,9 3,12 52,0 244 15,8 15 11,9 1,13 42,4 165 1 20,1 18,6 18,2 6,13 27,6 9 1 12,4 10,8 4,8 11,58 43,5 816 1 14,2 13,0 3,6 4,00 54 4 2130 1 14,2 12,6 4,9 9,06 32,1 766 Man ser, at for M: P = og a = 14cm vil en Tredobling af Jærnindlægget ikke paavirke Gb synderligt, derimod vil en Forøgelse af Højden fra 14cm til 15,8cm, medens Jærn- arealet holdes omtrent konstant (1ste og 3die Linie), reducere Spændingerne betydeligt. For M:P=1 spiller Jærnindlæggets Størrelse derimod en stor Rolle, som de to sidste Linier viser. I fjerde Linie er a = 20,lcm, altsaa lidt større end 500 M:P, saa Jærnet skulde være trykket; naar der allige- vel er fundet en lille Trækspænding, skyldes det, at h er sat lig 18,6 og ikke lig 0,9 a =18,1. Med a = 20cm og h = 18cm findes 07, = 27,8at og 07 = 0 uafhængig af Jærn- indlæggets Størrelse. Den gunstigste Højde maa derfor ligge mellem 15,8cm og 20cm. Det angives undertiden, at Formlen (105) i Forbindelse med <rj= JS(ag)zf kan bruges til at bestemme Spændingerne i et givet Tværsnit, idet den skulde levere næsten rigtige Beton- spændinger og for store Jærnspændinger. Det sidste er sandt, men de Betonspændinger, den giver, er ofte ganske forkerte.