Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

144 af æstetiske Hensyn, vil man ved en Nyttelast mindre end 4—500 kg/m2 med Fordel kunne anvende krydsarmerede Plader op til 6 —6,5m. Derover vil det som Regel være billigere at indskyde Bjælker og hænge et Pudslag op nedenunder eller benytte en af de andre Fremgangs- maader. Naar Jærnbetonen endnu kun spiller en ret beskeden Rolle ved Bygningen af almindelige Beboelseshuse, er Grunden for en stor Del den, at Anvendelsen menes at forlænge Byggetiden væsentlig. Under de nuværende For- hold kan Murerne omtrent fuldføre deres Arbejde i eet Træk; naar en Etage er muret op, rykker Tømrerne ind med deres færdig afbundne Træ- eller Jærnbjælkelag, og Murerne kan derpaa strax tage fat igen. Med Jærnbetonen er det anderledes; for det første tager det Tid at opstille Forskallingen, anbringe Jærnet og udføre Støbningen, og dernæst maa Konstruktionen staa en rum Tid til Hærdning, inden den kan taale den Be- handling, der bliver den til Del under det fortsatte Murer- arbejde1). Dette Forhold er Grunden til de mange Patenter paa færdige Bjælker, Bjælker, der støbes paa Fabrik og først efter at være hærdnede køres til Byggestedet. Der er dog Ulemper ved denne Fremgangsmaade. For det første kan man ikke have Lager af disse Bjælker, da man maatte have dem i alle mulige Længder og hver Længde beregnet for forskellige Belastninger. For det andet er Transporten og Ophejsningen besværlig og dyr. For det tredie frembyde? en Udvexling store Vanskelig- heder, og endelig gaar man Glip af den Monolitet, som ellers er en af Jærnbetonens Fordele. Her i Landet er to Systemer repræsenterede, Kaptajn Møhis og Visintinis. !) Det er ganske vist ubestrideligt, at Bygningen kommer senere under Tag end ellers, men til Gengæld tager Fuldendelses- arbejderne kun kort Tid.