Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

146 for at undgaa Revner i Loftspudsen. I Rillerne kan ogsaa anbringes Trælister eller sømfast Mørtel, hvori et Brædde- gulv kan befæstes. Hvis Bjælkerne atter skal bæres af en Visintinidrager, maa de lægges ovenpaa denne, hvorved der gaar en Del Konstruktionshøjde tabt1). Som Slidlag paa Jærnbetonkonstruktioner anvendes hyppigst Cementmørtel, Terrazzo, Fliser, Linotol eller Linoleum. Vægten af disse og nogle andre Stoffer, der finder Anvendelse i Husbygningen, kan sættes til: l,5cm Cementpuds...................... 27 kg/m2 2 ,5 - do............................ 45 — 2 - Terrazzo...................... 44 — 3 - Lerfliser i 1,5cm Cementmørtel 67 — 6 - Kalkstensfliser.............. 150 — 1 ,3 - Linotol eller Magnesit.... 18 — 1 - Papyrolit..................... 13 — 0,4 - Linoleum....................... 5 — 2 - Støbt Asfalt.................. 42 — 5 - Presset Asfalt .............. 100 — 13 - Træbrolægning................. 78 — Ophængt Pudsloft................. 40—70 kg/m2 2,5cm Cocolith-Plader med 0,75cm Cocolithpuds....................... 30 — Slagger fra Frederiksbergs Forbræn- dingsanstalt ........................ 825 kg/m3 Slaggebeton................. 1100—1300 — Kiselgur........................ 194 — Almindeligt Murværk................. 1600 — Murværk af Molersten............... 1000 !) Se dog Beton & Eisen 1907, Side 112.