Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907
Forfatter: E. Suenson
År: 1907
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Sider: 207
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
dels beskytter Pappen mod Sol og Slid, dels isolerer Byg-
ningen med Hensyn til Temperaturvariationer. Til disse
Tage bruges ogsaa i Stedet for 2 Lag Pap 4 Lag Kardus-
papir eller 1 Lag Pap og 3 Lag Papir. Vægten af et saa-
dant Tag (Pap og 8cm Grus) er ca. 125 kg/m2, og den
bevægelige Belastning kan for Tage, til hvilke der ikke er
almindelig Adgang, sættes til 150 kg/m2 indbefattet Vind,
Sne og Vand i Gruset. Tagets Hældning maa ikke over-
stige ca. 6°/0 for at Gruset ikke skal regne ned. Oftest
gaar man ned til 2^-°/0.
I Frankrig benyttes foruden Holzcement ogsaa et andet
tjæreholdigt Stof, Pixoline, der blot skal stryges lige paa
Betonen i et 2—3mm tykt Lag uden Brug af Pap og der-
for giver et væsentligt billigere Tag.
Vil man undgaa det tunge Grustag og dog være fri
for Vedligeholdelse, synes Ruberoid at være fortræffeligt.
Det indeholder mere Uld end almindelig Pap, er derfor
mere holdbart og er imprægneret med en Masse, der ikke
som Tagpappens bliver blød i Solvarme. Det klæbes paa
Betonen i et enkelt Lag og skal ikke overstryges. Det
benyttes meget i Tyskland og har ogsaa fundet Anvendelse
i Sverrig, hvor Prisen opgives til 1,42 Kr./m2 oplagt. Efter
den danske Prisliste koster det over dobbelt saa meget.
Vægten er højst 3 kg/m2.
Buetage beregnes gerne som tohængslede Buer, i alt
Fald hvad Midterpartiet angaar, medens de nærmest Veder-
laget liggende Dele eventuelt regnes indspændte. Der kan
dog kun i de færreste Tilfælde blive
Tale om en Indspænding af Betydning.
De forsynes med fritliggende eller
omstøbte Trækstænger (undertiden Jærn-
tove), der f. Eks. for hver Meter eller
sjældnere bæres af Hængejærn, der
ogsaa kan være omstøbte.
støbes en Bjælke (Fig. 95),
Ved Vederlaget maa der
der armeres i Yder- og Indersiden, saa den kan overføre