Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

_I_w«__ 151 Tagfladen ikke er af Beton. Aasene blev derfor støbt i Forvejen og i hærdnet Tilstand lagt op paa Spærfoi Skal- lingen, hvor de indstøbtes i Spærene, saa man helt undgik Stillads mellem disse. Buetage dækkes gerne med to Lag Tagpap som om- talt under de flade Tage. Om Melankonstruktioners Anvendelse til Buetage se Beton & Eisen 1903, Side 229. Om Perrontage se Side 166. __________ 3 Vægge. Vægge kan fremstilles ligesom Plader, idet der ind- lægges et Jærnnæt af 6—10 mm Stænger, om hvilket Betonen støbes. For Monteringens Skyld gøres ofte hver 6te eller lOende af de lodrette Stænger sværere, og disse anbringes da først, hvorpaa de vandrette Stænger bindes fast til dem. Senere fuldstændiggøres Nættet med Resten af de lodrette Stænger, af hvilke Halvdelen lægges foran, Halvdelen bag- ved de vandrette. Ved Væggens Ender stikkes de vand- rette Stænger ind i Murens Fuger eller bindes til sværere Rund- eller Profiljærn, der fastgøres i Muren. Ved Dør- aabninger anbringes en Jærn- eller Trækarm. Er Væggen blot en Fylding, der intet skal bære, læg- ges Nættet i Midten og holdes svagt; skal den staa for Vindtryk, lægges Nættet i den strakte Side. Naar Nættet er bundet, bliver Væggen forskallet paa hægge Sider. Mørtelen eller Betonen kommes i Spande, hvor den spædes op med Vand til en Vælling, der hældes ned fra oven, idet man samtidig klapper paa Brædde- flagerne, for at Betonen skal lejre sig tæt. Vil man arbejde med en tørere Beton, der skal stam- pes, kan Forskallingen paa den ene Side først anbringes, efterhaanden som Støbningen skrider frem. ______ __________________________________